20 oktober 2010

Jeg strikker altså lever jeg



Var det ikke sådan det var? Måske ikke, men når der nu skal være noget galt med skroget, så er det godt at det er knæet! Tænk hvis det var albuen eller skulderen. Det er ikke let at strikke når de øvre regioner strejker.











Altså strikker jeg og hygger mig med det. Det er den her skønne model der er på pindene i farven rigtig lilla. Billederne er tyvlånt hos Bente. Håber det er ok. Jamen der er da Geilsk i en håndevending.

18 oktober 2010

Elsk mig i nat

Lørdag aften var vi i Musikhuset i Århus for at se Elsk mig i nat. Superflot forestilling. Det var lige for en gammel dame. Dog var lyden lige høj nok, synes jeg, men kæresten, der er 3 år yngre, mente det var perfekt. Om han så er mere døv skal jeg ikke kommentere på. Jeg ville gerne have hørt Jimmy Jørgensen, men det var i stedet Joachim Knop. Og jeg er slet slet ikke skuffet! Wow han kan synge. Frank Tiel var super og Annette Heick var helt utrolig.
Frem med de positive ord. Jeg forstår godt at der har været alt udsolgt til denne forestilling. Man havde på en sjov og god måde flettet de bedste sange sammen fra mit "danske" 80'er liv.
På mange måder minder den lidt om We will rock you der gæster MCH i Herning til foråret. Den så jeg i London og det var hvert et £ værd. Nå ja, kæresten betalte ;o) Godt det var det!

13 oktober 2010

Gaver gives bort

Jeg er ikke meget for det men det er nødvendigt ;o)
Uha jeg gad godt vinde een af de her hos Helle . Måske man skulle kigge lidt på siden hvor de er fra. Du behøver ikke deltage hos Helle= flere chancer for mig.

Ikke så dårligt alligevel.

Når man nu tænker på, at det kunne være albuen eller skulderen, der skulle drille. Tja, så er det da godt at det "kun" er det der f... knæ igen. Nu har knæet, overlægen og jeg en aftale i næste uge.
Indtil da strikkes der og læses en del bøger. Min trofaste støttepædagog er ved at pakke sit hjem ned og skal flytte. Hun har så desværre ikke tid til at underholde mig. Godt hun ikke flytter til verdens ende.
På webstrikkerne festival så jeg en skøn bolero. Den slags er ikke altid lige mig, men den her var der muligheder i. Den første blev for lille men den blev afhentet ;o)
Bedre gik det med denne her. Jeg tror den måske vil blive brugt.
Jeg har strikket efter denne opskrift fra Ravelry. Garnet er noget tyndt uldgarn x4. Noget fra et lagersalg i Herning engang.

06 oktober 2010

Oss' mig sagde katten.

Kradsebræt brugt på en anden måde.

Nåhhh ja

Ja altså så købte jeg også Annette Danielsens nye bog. Der er ikke een eneste model jeg lige får lyst til at strikke. Og det er jeg vist helt alene om i Danmark.

Sådan lidt af det hele.

Ikke fordi det her skal blive en madblog men en engelsk bøf i strimler, wokblanding, forårsløg om efteråret, broccoli, champignon og pasta kan da blive lækker aftensmad.
Årets indkøb på Webstriks strikketamtam på Næstved vandrehjem. Bentes hjemmespundne silke/alpakka i en mørkere farve end på billedet.

Lørdag blev brugt på en workshop med Christel Seyfarth. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om det. 350 kr for kaffe og et stykke kage, 200 billeder fra CS og så en kort gennemgang af, hvordan hun strikker og laver garnnøgler. Jeg var blevet advaret men trængte så frygteligt til at komme ud af huset. Besøgte også Strikke-feen i Thisted, som var arrangør af eventen... Butikken var der ikke noget i vejen med. Godt man ikke bor tættere på ;o)


Selvom jeg nu på 3. uge sidder her med et knæ, der ikke vil som jeg vil; Ja så sker der lidt,.

21 september 2010

Lidt strik på kanalen

Ja der bliver da strikket lidt. To Mobilhomes er det da blevet til. Den tredie er ikke monteret endnu. Mangler lige vindue og en blomst. Sjovt lille pausestrikketøj.

11 september 2010

Hmm hvordan mon man gør det???

Altså det går jo fint med at have en blog. Ikke, at jeg er særlig aktiv, men det er jo rart at have et sted, hvor man kan vise familien i udlandet (Sjælland), hvad jeg laver.
Nu bøvler jeg med at lave mit logon om. Jeg vil gerne have min gmail som logon, men det kan jeg sgutte finde ud af. Altså må man oprette en ekstra administrator. Derfor jeg gentager jeg mig selv i sidebaren.
Hvis du sidder med løsning, så slip en kommentar.

09 september 2010

Pengene er brugt på Noro


Så er lommepengene til årets webstrik-festival brugt på Noro. Ikke garn, men katten der elsker en god kattefight i gården. Det kostede så en tur til dyrlægen, som kunne konstatere en byld og feber. Et skud pencilin og hun er god som ny om et par dage. Fandens møgkat. Vil du med i seng n Noro, du må sove ved min pude ;o)