31 august 2009

Farlig frø

Måske ikke lige det sikreste sted at tage ophold. Heller ikke for en frø. Billedet er ikke fup. Den sidder på kædeskærmen på min fars cykel. Jeg blev lidt overraket da jeg fik øje på den. Heldigvis blev den siddende mens jeg hentede kameraet og fik taget at par billede. Måske er den bange for at få vand ;o). Det har nemlig regnet en del her i dag. Perfekt vejr til at gøre promenaden færdig. Billeder følger snarest... inden en måned....

24 august 2009

I en stille nattetime

Sidder her i en stille time i natten og kan ikke lige sove. Mon ikke alt går alligevel. Jeg skal jo ikke noget særligt, når det bliver lyst igen. Jeg tror det skyldes den megen medicin i forbindelse med min knæoperation d. 11. august. Damen har nu uni-knæ! Slidgigten blev for slem og jeg blev tilbudt operation. Desværre gik det så ud over turen til London i denne uge, men mon ikke jeg når det på et senere tidspunkt.
Noro og jeg er på rekreationsophold hos kæresten og huset hjemme bliver overvåget så længe.
Vi har dog været der en del alligevel da jeg/vi/kæresten har taget taget af et gammelt skur der skal væltes. Han har udført et stort arbejde og for at bøde lidt på det, inviterede jeg ham på Tambohus Kro til en stor fiskebuffet. Uhmmmmmm det var godt. Vi kan begge godt lide fisk og vi fik vores maver fyldte. Der var multe, pighaj, kulmule, rejer, krabbekløer, muslinger, laks, lys og mørksej og og og. Jeg kan ikke huske det hele men det var godt. Det var sidste gang i år at de havde fiskebuffeten, men den kommer igen næste sommer fra juli.
På strikkepindene sidder Hanne Falkenbergs promenade i farve 6 der er mest grøn :o) . Jeg mangler den sidste vinge og så er den klar. Jeg har ønsket mig den siden jeg prøvede Christas til strikkekongressen i Skælskør. Nu skulle det så være. Glæder mig til at bruge den.