19 juli 2007

Nyt tørklæde og en ny bluse undervejs.

Her ses et nyt tørklæde der skal lune i koldere tider. Garnet har jeg fået af Dorthe, der selv har spundet det. Mønsteret er lånt fra en bog. Der er lidt i overskud, men mon ikke jeg finder på noget at bruge det til.
Her under ses et dårligt billed af det sidste ny på pindene. Soft silk fra BC i en skøn blå/grøn farve. Modellen er lidt som den på billedet i Knitters. Jeg tror det bliver en god model. Måske med korte ærmer. Det er ikke endeligt besluttet.


08 juli 2007

Arbejdet? Ja det er godt.

Der er vist lidt stille her på kanalen, men det skyldes et nyt arbejde der tager en del af min energi. Der er mange nye ting at lære og det er virkelig en udfordring. En liter mælk er ikke bare en liter mælk! Og kærnemælk kommer ikke fra tyren og kakaoen er ikke fra de brune køer! Jamen det er da utroligt hvad en bybo kan lære på 14 dage. Jeg har fået nogle gode kolleger der er villige til at bære over med en nybegynder. Det er jo rart med forståelse...
Strikket bliver det kun lidt. Jeg har fået strikket et tørklæde af det flotte garn jeg fik af Dorthe H. Billede følger når det er blevet tørt.