24 august 2010

Ferie i Hamborg


Vel hjemme igen efter en hyggelig weekend i Hamborg. Vejret var fint. 25 grader og tørt. Vi kunne sidde på terrassen og drikke kaffe frem til kl. 23.30 uden overtøj :o)
Garnkøb blev der ikke meget af. Gik i Karstadt og købte lidt Regia strømpegarn fra den nye kollektion. Besøgte en boghandel og købte en strikkebog!!! ;o) og senere en tur på banegården, hvor kioskerne havde en del blade og hæfter.
Kæresten fik kigget lidt elektronik i Saturn. Faktisk delte han besøget over to dage for ligesom at nyde det lidt længere. I mens sad jeg på en bænk i solen og strikkede strømper. Jo vi hyggede os.
Posted by Picasa

11 august 2010

Derfor strikkes der ikke.

Derfor er der ingen strikkebilleder. Der spindes i stedet. Noro spinder og jeg spinder ;o)
Bundet vejer 76 g og der er ca 178 meter 2 trådet uld af en anden farve end der sædvanligvis findes her på bloggen. Jeg tror der måske kan blive en bette halsklud ud af det.

Strik out på terrassen.

Der blev givet gaver(til mig ;o) ), der blev strikket, der blev spist, der blev hygget. Jamen med undtagelse af vejret var det en rigtig god dag. Heldigvis havde vi loft over. På et tidspunkt troede jeg dog at teltet var fløjet over til naboen. Teltet og gæsterne blev da.
Her ses et udvalg af gæsterne. Jeg tror de hyggede sig mens kaffe, te og ost flød fra køkkenet, der blev bestyret af kæresten. Susanne og Lisbeth, der kom i maleoutfit, blev lidt længere og hjalp med at rydde op.

Det var en dejlig dag og var det ikke lige for det ustadige danske vejr, var det oplagt at gøre det til en tradition.