31 december 2013

Godt nytår og glædelig bagjul

Så er det lige før vi skifter årstal igen. Tænk som tiden går.

Året er gået med meget og intet. Heldigvis holder jeg meget af hverdagen med et lille afbræk.
Desværre blev det nødvendigt med endnu et nyt knæ i oktober, og derfor har der været masser af strikketid. 30 par sokker er smuttet over mine strikkepinde plus alt det andet. 
Der er masser af garn på lager og masser af ideer, så 2014 bør ikke blive kedelig.
Jeg ønsker jer alle et godt nytår med masser af strikketid og gode stunder.

24 november 2013

Hårdt at være Noro

Altså, det er jo ikke fordi jeg har travlt med alt muligt, at jeg ikke får blogget ;-)


 Hvorfor? Et nyt knæ er monteret på venstre ben og skal nu trænes og styrkes. I mens skiftes vi; Noro og jeg, til at ligge her. Hun sover her og jeg strikker og sover her. 
Gæster har der også været. Annette og Inge kom forbi en dag og hyggede om mig. Dejligt med godt selskab. En anden dag kom Denne skønne kvinde og hendes ligeså dejlige datter forbi. Jo vi vælger gæsterne med omhu ;-)
Nå jeg har travlt. Strikketøjet, kaffen og filmen venter. Vi ses.

01 september 2013

Sommerferie 2013 vol. 4

Strik blev der ikke meget af i ferien i London. Vi travede byen rundt i stedet, men jeg nåede da et par butikker. Denne er min favorit! I knit London Der var bøger i metervis, en dejlig ekspedient som havde tid til at hjælpe og som forstod at man var nødt til at gramse på alle deres garner...Jeg kommer helt sikkert igen.


Den her ofrer jeg ikke mange ord på. Jeg kommer sikkert ikke igen. Ingen tid til at ekspedere; neglene var vigtigere ligesom telefonen skulle kigges til. Javist, de har mange bøger, men det er jo nemt nok når man har 10 eksemplarer af hver.
Desuden besøgte jeg Liberty, hvor jeg gramsede på Rowan garn.
Desuden kiggede jeg på garn i John Lewis. Jeg havde fået øje på noget Noro garn som jeg helt sikkert manglede. Gramsede lidt på det, der lå ved siden af og ud kom der et par møl!!! Nej tak, tror jeg venter med Norogarnet. Ekspedienten ryddede straks hylden for garn og ud kom flere møl. Øv for butikken.

Desuden kiggede jeg på blingbling, tøj og andre livsfornødenheder hele vejen op af Oxford street og New Oxford street, mens kæresten kiggede på udvalget af kaffe osv i diverse cafeer. Han nøjedes med at kigge på et Breitling ur til 33000£ i Selfriegde, men besluttede sig for at droppe det da han alligevel aldrig bruger ur ;o)
Jo tak vi havde en fantastisk tur og kommer helt sikkert igen. Jeg har stadig ikke været til te hos Lizzie.

Sommerferie 2013 vol. 3

Ferien med kæresten gik til London. Det skulle den også have gjort for 4 år siden, men da kom en operation i vejen. I år drog vi afsted og hold da op, hvor nåede vi meget.
Vi lagde hårdt ud og startede hjemmefra kl 03.45. Hvem havde dog fået den ide?
Nå men vi nåede da lidt af Britisk museum efter aflevering af bagagen på hotellet.
Cutty Sark og Greenwich blev besøgt en anden dag. Det er lidt specielt at gå under kølen på et skib, der hænger i noget glas og lidt metal... Jeg er imponeret over hvordan man havde fortalt historien om et skib, dens besætning og dens last på en fin og enkel måde. Det var endnu en god oplevelse. 
Derefter tog vi videre til dette. Ivan havde snakket meget om det og det var sjovt at se O2 og Themsen oppefra.
 

Ser man lidt koncentreret ud? Nemlig ja, man er jo ved at indtage et af de ønskede måltider i London. Crispy duck; pulled duck med agurk, forårsløg og dressing i rispandekager. Uhm!!!
Science Museum blev også besøgt. Jeg var igen imponeret over mængden af oplysninger på en let måde.
Kæresten brugte meget meget længere tid derinde end jeg kunne. Hurra for mit strikketøj. Vi nåede en hurtig tur gennem V&A museum. Det skal jeg kigge mere på en anden gang.
Gutten her sad ved Covent Garden. Jeg overvejede seriøst at nappe ham bag i ;o)
Søndag tog vi en tur til Speakers Corner, hvor diverse tosser havde taget opstilling :o) Sjovt, det var det!

Sommerferie 2013 vol. 2

Jeg nåede en lille tur til Djævleøen i ferien. Med et lille pitstop her. Uha det er en skøn butik



Her er min skønne tante ved at slikke/spise/ bappe en hindbærslikkepind med chokoladeovertræk. Vi tog på tur og kiggede på butikker i Ringsted, hvor der var outletbutikker i stor stil. Sådan noget har vi ikke i Vestjylland ;o( Senere spiste vi frokost ved Mosehuset og aftenkaffen fik vi i godt selskab i Havdrup. Nåede også lige at hilse på en kusine og hendes familie midt i Disneysjov.....

Tak for at jeg måtte komme på besøg. 

Sommerferie 2013 vol 1

Min far stammer fra Thy. Ikke et ondt ord om Thy, men det er ikke et sted, hvor jeg kommer meget. Min far ønskede sig en tur til den fædrende gård, hvor han blev født i 1928. Vi tog afsted på en erindringstur med kaffe og madpakke ;o)
Efter en tur til Skyum bjerge og Stagstrup kirke kørte vi til Østerild, hvor Siemens og Vestas har stillet deres prøvemøller op. Vi kørte ind hvor der er indkørsel forbudt, men det har jo aldrig hæmmet en vestjyde!
Efter indtagelsen af madpakken kørte vi retur til Vildsund og over Mors og videre til Eskær på Salling, hvor far arbejdede i sine unge dage for 65 år siden.....
En rigtig hyggelig dag, som vi aftalte skal gentages om 5 år ;o)

02 juli 2013

Til min søde kæreste ;-)

Det er den her der er på ønskesedlen ;-) 
http://www.smykkemester.dk/lund-marguerit-halskaede-med-4-marguerit-blomster.html#

01 juli 2013

På tur med lillebror og frue.

Hm, overskriften antyder, at vi har været på en længere tur, men faktisk var vi kun 8 km hjemmefra. Først god mad i Skive. Derefter en hyggelig gåtur i dette område. Skønt vejr og dejligt med en ordentlig sti at gå på.



05 juni 2013

Det er jo ikke fordi....

At jeg ikke laver noget og der er skrevet masser af supergode indlæg .... I mit hoved. Det hjælper ikke noget når jeg ikke får skrevet dem her.
Vi tager lige et par pausebilleder.


               


Billederne er fra mit yndlingssycenter i Holstebro.

På bloglovin

Google reader lukker. Feedly forsøgt. Nu prøver jeg bloglovin. Erfaringer?
<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3273110/?claim=56u5abs8kcc">Follow my blog with Bloglovin</a>

14 april 2013

En halsdims igen

Endnu en halsdims er strikket. Det er da begrænset hvor galt det kan gå med den slags eller?





Flere fødselsdagsgaver

Nogen har været helt i Thailand for at købe gaver til mig ;-) En lille pose/ taske til sokkestrikkeriet og et dejligt vævet tørklæde. Tak, Dorthe.



31 marts 2013

Strik i haven.

Jeg var klar til et par timer i solen i haven, men det bliver ikke i denne påske. Dejligt i solen, men koldt med det samme man er inaktiv.

Der er ikke strikket meget her de sidste 3 uger. Jeg har mistet lysten sådan næsten.


Den her er fra Ravelry og hedder Zickzazkrundschal og er på tysk. Jo hvorfor ikke bare gøre det svært at starte op igen ;-) Opskriften er let at forstå og egnet garn var på lager.

God påske til jer alle.

08 marts 2013

05 marts 2013

Flere gaver

Også lørdag fik jeg gaver. Denne er fra Susanne og Katrine. TAK!


Desuden var der blomster fra Lisbeth. Desværre nåede jeg ikke at tage billeder da de allerede er visne :-( Lisbeth havde også købt en 1/4 mælk( ekande) til mig. Tak for gaverne.

01 marts 2013

23 februar 2013

Kommedag

Mange adopterede fejrer dagen, hvor de kom til deres familie. Kan man også det, når det bare er en kat? Ja hvorfor ikke. Jeg er bare lidt i tvivl om, hvem der bor hos hvem.

13 februar 2013

Fødselsdagsgaver.

Ja ikke mine, men kærestens. Han har fødselsdag i morgen og tror han ved, hvad der er i pakkerne ;-) Tillykke med fødselsdagen.

11 februar 2013

Snabelsokker

Det er ikke hvad du måske tror....... Det er ganske rigtigt sokker til kæresten....


Ravelry link

Sjov facon her, men helt almindelige, når man får dem på ;-)

04 februar 2013

Mere børnestrik

Lene Holme Samsøe har begået et hæfte med opskrifter på pinde 3 i str 0-2 år. Jeg hygger mig med at strikke et par stykker af dem. Bare sådan til gavekassen.

29 januar 2013

Frk Milla i hjemmestrik.

Vi tager lige et billede mere af frk. Milla. Denne gang i futter fra Dansk Mohair og Baby i rib fra design.club.dk.


Baby på bloggen

Normalt ser man ingen babyer på denne blog, men denne gang gøres der en undtagelse. Det hele startede med en barselsgave; dvs det startede nok ca. 9 måneder før ;o) Det vil jeg ikke vide noget om....
Men på et tidspunkt kom hende her til verdenen og en gave måtte gerne komme med kæresten på arbejde. Det blev så et par af de allerede kendte babyfutter fra Dansk Mohair.

Om det er Millas mor, der er afhængig af varme fusser eller om tøsen specifikt har bedt om dem et nr større; ja, det vides ikke ;o) Vi er nu ude i at strikke dem i 6-trådet strømpegarn for at opnå damens størrelse. Inden næste størrelse skal mor vist have lært at strikke rigtige strømper ;o) Det var en udfordring, Dina!

19 januar 2013

Mums;-)

Forretten tidligere i aften. Mums!!! Røget laks, rejer, tun, mayonnaise, lidt grøntsager og en smule brød. Min svigerinde serverede og vi spiste....alt for meget.

12 januar 2013

Årets første afsluttede strikketøj.

Af pindene er kommet denne cardigan. Og ja den er rød. Det er ikke din computer, der fejler noget. Normalt er alle mine trøje blå eller en afart af blå.... Jeg ved ikke lige hvordan det gik til men det ser da ok ud. Beklager modellen, men det kunne ikke blive bedre ;-)



Opskriften er fundet Her

06 januar 2013

Strik i året der gik.

35 ting kan jeg tælle at der blev færdige i 2012. 24 par sokker, 4 tørklæde/halsting, 2 toppe, 2 veste og 1 julekrans med tilbehør. Synes ikke jeg har strikket så meget men lidt bliver det jo til.
Opgørelse af tilgang/forbrug af garn? Glem det! Jeg har sikker købt mere end brugt/solgt ;-)

05 januar 2013

Sokkestrik 2012

Lidt sokker blev det da til sidste år. 24 par sådan ca. Troede da ikke at det var blevet til så mange par. Kun eet par var til mig selv, nogle til kæresten og en del til gaver.