17 december 2004

Så er det næsten jul igen

Så er der travlhed i de små danske og udenlanske hjem. Her er der gang i julegavestrikkeriet: sutsko til min kærestes faster;sokker til en kollega; sokker til en onkel, og sokker til mine nevøer. Bare rolig, de får også lidt penge til hjælp til Gameboy osv. Hvorfor kan man ikke strikke sådan een? Desuden er der gang i en hat og en julenisse. Begge dele er også julegaver. Jo der er gang i pindene og mon ikke jeg når det hele. Heldigvis skal jeg i byen både juleaften og 1. juledag. Desuden er juleferie noget min arbejdsplads ikke ved ved hvad er. Vi arbejder også mellem jul og nytår, så Danmark kan få fersk fjerkræ. Pyt vi holder bare fri på et andet tidspunkt. Jeg håber I alle får en rigtig glædelig jul med en masse gode bløde gaver.

06 november 2004

Hov så er jeg her igen.

Altså. Jeg beklager den lange ekspedionstid på spørgsmål. Sutterne er fra et hæfte fra Sandness garn fra sidste jul. Og desværre, trøjen er strikket på gefühl. Jeg strikkede de første 2 dominofelter og målte dem. Lavede så en tegning ud fra det.
Måske er jeg lidt hurtigere denne gang med opdateringer for min vinterferie starter idag. Dog har Lisbeth fra Webstrik lånt mig sin My Rock, så der skal leges i den kommende uge. Det ser jeg frem til. Desuden skal jeg mødes med Skivestrikkerne onsdag eftermiddag på restaurant Tarok i Skive. De er sandelig også hyggelige folk. Nå jeg må videre i weekenden program. Min nevø holder 9 års fødselsdag. Han får en cykel i fællesgave fra hele familien. Derfor starter festen til frokost. Det bliver sjovt at se hans reaktion på gaven.

23 oktober 2004


Her ses resultatet af pindenes arbejde på Strikkeweekend i Skælskør. Sådan kom min Dominotrøje til at se ud.

14 oktober 2004

Åh nej. En C 40 fejl.

Åh nej. Nogen gange er jeg simpelthen for meget. Her har jeg aktiveret hele min hjælpsomme gruppe, Webstrikkerne, for at finde ud af, hvorfor jeg fik forskellige billeder frem, når jeg loggede mig på Blogspot. Det skyldes den simple ting at hukommelsen ikke er, hvad den har været. Jeg havde glemt, at jeg også havde oprettet en "legeside", hvor jeg kunne prøve forskellige ting af. ARGH. Kvinder!!! Nå, men så fik jeg da offentligtgjort min side på bedste vis. Tihi. Og til jer, der ikke kan finde en link til jeres side; der arbejdes på sagen. Nu har jeg da et problem mindre. God weekend. Jeg trænger vist til det.

06 september 2004

På den igen.

Det er da ikke det mest stabile jeg har foretaget mig det her. Faktisk er jeg ekstrem dårlig til at skrive nyt her. På strikkepindende sidder der hatte efter opskrift fra HJ i sidste uge. Jeg har allerede strikket 4. Det er enkelt. Det mest sindoprivende ved dem er at de ikke altid bliver ens i vaskemaskinen. Har lært at råhvid ikke er nem at få til at filte på den rigtige måde. Måtte vaske hatten på 70 grader for at opnå det ønskede resultat. Hm lærer det nok på længere sigt. Det var vist alt for nu. En ny uge truer.

17 august 2004

Stadig ferie.

Jo, man har jo stadig ferie, og nu arter vejret sig endelig. Det regner, og man kan med god samvittighed blive inde og hygge sig med strikketøjet. Det passer mig fint. Energi er det lidt sløjt med, men det kommer nok igen. Lige nu kan jeg ikke beslutte mig for om jeg skal strikke lidt på min Ragna trøje eller om jeg skal starte lidt nyt op. Hm det er jo snart vinter og mon ikke Ragna vil tage en del af min tid. Alle de der snoninger er ikke fjernsynsstrik. Nå, men man kan da altid strikke lidt på sokkerne, mens man ser OL.

10 august 2004


Sutsko af fritidsgarn. Vasket 1 gang i maskine ved 40 grader

Kanten af babytæppe i Truntegarn efter mønster fra Dale garn

Ferie!

Endelig blev det min tur til at holde ferie. Det har jeg nu også glædet mig til i lang tid. Endelig blev jeg færdig med et bestillingsarbejde. Et babytæppe med tilhørende kyse og sokker. Billede kommer senere. Jeg er lige på vej til en kollega der venter på en stor operation af den ene fod. Noget med gips med mere i 4 uger. Godt det ikke er mig. Har prøvet det og det er ikke sjovt! Hun skal i stedet for blomster have et par hjemmestrikkede sutsko. Det tror jeg hun bliver glad for. Nå, jeg må videre. Ses

11 juli 2004


Så blev min Kuba af MI endelig, som jeg ville det. Ærmene var bare for smalle til mig, og så måtte de strikkes om igen for 3. gang,men nu er de som jeg ønsker. Hurra.Den har kun været 2½ år undervejs.