24 maj 2008

Lykken er f... lunefuld.

Her gik jeg så i min egen lille verden og følte at alt bare var godt. Godt nok gik Noro hjemmefra en fredag aften og blev væk i et døgn. Hvilket så resulterede i, at jeg gik lidt op i limningen, men hun kom hjem igen. Lykken var tilbage i det lille hjem. Ganske vist haltede hun på det venstre bagben, men hun var hjemme igen. Ugen gik og det blev lidt bedre, men ikke nok. Den venlige dyrlæge blev kontaktet og en tid blev aftalt.
Efter konsultationen var det tid for røntgen; billeder blev taget og der var en midlertidig diagnose. Brud i hoften og noget i knæet.
Det var noget af en opvågning. Jamen hun springer da rundt og leger osv. Ganske vist på kun 3 ben men......
"Vi kontakter dig på mandag, hvor du vil få at vide om vi kan gøre noget!
Så er det som om der er meget lang tid til mandag morgen!!!!!

3 kommentarer:

Dorte Byskov sagde ...

Hej Anette.
JA, det bliver da en slem weekend at komme igennem. Jeg fik selv aflivet en kat i sidste weekend, den var blevet kørt over af toget, så der var ingenting at gøre. Håber der kan gøres noget for din kat.
KH Dorte B, Fårevejle

Tineke sagde ...

Nej altså, stakkels kat og stakkels jer, det bliver en lang weekend, håber den snart får det bedre.

Anonym sagde ...

Hej Anette
Stakkels Noro, stakkels dig, håber du har noget strik, som du kan strikke meget hurtig på, så nerverne kommer lidt i ro og tankerne afledt lidt. håber de kan gøre noget for kattebarnet.
ida, Silkeborg