Så er det blevet weekend her. Det er nødvendigt når man skal til Webstrikkernes strikkekongres i Næstved. Og weekenden varer en dag ekstra i den anden ende også ;o) Jeg glæder mig til at se alle de sædvanlige og alle de andre. Der skal også lige pakkes et par rene trusser og en tandbørste... det må være rigeligt. Og bilen skal fyldes op med garn. Og resten kan fragtmanden levere i næste uge.
På vej hjem nu til morgen så jeg dette smukke syn i bakspejlet. Billedet er ikke det skarpeste da det er taget med mobilen. Men alligevel.

Lige om et øjeblik kravler jeg under dynen et par timer for i aften skal vi til koncert med Allan Olsen. Jeg glæder mig til at høre ham prikke til Niels Hausgaard og statministeren som altid.
Pas godt på jer ude i blogland og på landevejene fredag hvor en flok skønne kvinder begiver sig mod Næstved.