20 februar 2007

Så venter vi bare på sneen.

Om det sner eller ej skal der slagtes. Jeg håber at vi kommer til at ligge syd for linjen for slud og sne. Det er væsentligt for vore chauffører om der er sne og hvor koldt det er. Det er vigtigt at vi behandler kyllingerne ordentligt før vi slagter dem. Med al respekt for andre individer må man respektere at det også er liv. Desuden er det f... en oplevelse at køre på hovedvejen de 5 km. jeg har på arbejde. Selvom jeg bor på en sidevej til denne i byen, er min egen vej en såkaldt miljøprioriteret vej og det gør at vi har en del uheld på vejen om vinteren. Man skal køre slalom ned mellem nogle jernstolper der er sat op for at sænke farten. Det virker bare ikke og om vinteren bliver de hurtigt dækket af snedynger. Og den sidste detalje er at gaden ikke bliver ryddet fordi kommunen ikke kan komme ned med sneploven. Hm godt man kan kravle herfra alligevel. Den sidste faktor i det her er at "man" ikke rydder så meget på hovedvejen efter kl 22 og før kl 5. Såh... når man skal møde kl 22.55 og er færdig kl 06.40 ja så kan det altså godt tage lidt ekstra tid at komme på arbejde. Offentlige transportmidler???!!! Jo men så skal jeg hjemme fra kl. 19.40 og så gå de sidste 2 km og når jeg skal hjem skal jeg gå 1 km og så kan jeg være hjemme kl 9. Det bliver godt nok for lang tid. Og så er det rart med 8 timers søvn og så skal jeg afsted igen. Nej her i det mørke Vestjylland er det nødvendigt at være selvtransportabel. Cykle? Ja i princippet, men det er for farligt med megen trafik om morgenen og nul cykelsti.
Nej så hellere køre selv og spare tid. Der kan strikkes meget på den tid.
Jeg er klar med strikketøjet så nu kan det bare sne....

2 kommentarer:

DetBlåTehus sagde ...

Pas på dig!
KH Lone

Irene sagde ...

Ja vi har det godt, herude vestpå. God arbejdslyst Knus fra Irene