07 september 2006

Og ferien er næsten forbi.

Uha sommerferien er næsten brugt. Kun tre dage tilbage. Og der er næsten ikke tid til at strikke. Jeg er endelig nået dertil hvor jeg skal male i mit nye badeværelse. Det er rart at der snart er ende på trængslerne. Ja grin bare, men mit lånte das uden træk og slip er lidt af en oplevelse i det vejr vi har på denne årstid. Man kan ikke engang læse avisen derude for så skal døren stå åben og så bliver avisen våd og så har vi balladen. Ja jeg glæder mig til indendørs toilet, egen bruser og en vaskemaskine.... Det bliver en stor dag når jeg kan flytte hjem igen. Heldigvis har jeg en sød kæreste der har givet mig husly mens det står på. Mon han trænger til en pause snart? Ja det er ikke let.
Heller ikke i dette indlæg kommer der billeder. Der er problemer med at få billeder til at hoppe fra kameraet og til computeren uden kabel. Det er ikke meningen at det skal ske af sig selv men det kunne f.. være rart om det gjorde.
I næste uge får jeg et nyt stykke legetøj. Det bor indtil lørdag i næste uge hos en sød dame langt væk. Hvad det er?? Jamen du må vente til jeg har hentet den.

2 kommentarer:

The Silent Knitter sagde ...

Arjjjj Anette DET kan du ikke være bekendt !!! Du VED hvor nysgerrig jeg er ;-)
KH Hanne

Chris sagde ...

Jahhhhh - og JEG ved skam godt, hvad det er .... *FNIS*
Tak for sidst -
Hygligst Christa