25 november 2005

Beklager den lange tavshed.

Her skulle der have været en masse billeder af alt mit strikketøj. Det kommer der ikke, for i stedet for at bruge min energi på strik, er den blevet brugt på sygdom. Min mor har været meget syg og døde i sidste uge. Denne ferie er derfor blevet til en form for arbejdsferie og "komme ovenpå igen ferie".
Alt i alt er det det bedste der kunne ske for min mor. Her tænker jeg på alle de trængsler, hun allerede havde været igennem og alt det, der hurtigt kunne støde til som astmapatient med 10% lungekapacitet og 24 timers tilslutning til ekstra ilt. Desuden var hun diabetiker i svær grad,svært ved at se(pga skader fra førnævnte), havde bronkitis og flere gange lungebetændelse hvert år, som tærrede på hendes kræfter. At hun så kun var 65 år gør jo ikke sagen bedre. Jeg har set i øjnene at det var det bedste for hende. Hårdt og ufølsomt: Ja måske, men realistisk set godt. Een af hendes bekendte kom til bisættelsen og hun er på samme stadie som min mor var. Hun så virkeligheden i øjnene den dag... Og det tog meget hårdt på hende.
Nå jeg strikker da vist stadig. Det er blevet til 10 omgange på et par sokker i denne uge. Jeg har dog gang i masser af strik, men det bliver ikke til noget. Desværre er det ene projekt en julegave og det andet en bestilling..... Det bliver vist efter jul.... som vel igen i år falder på d. 24 december.... eller kan vi rykke den til januar evt. februar... Håber jeg bliver bedre til at skrive her.
Tak for at du læste med. Det hjalp at få det skrevet ned...

5 kommentarer:

Chris sagde ...

Kære Anette!
Ja - jeg har da tænkt på, hvor du var henne!!
Uanset hvad - er det aldrig nemt at miste een af sine kære.
Stort knus til dig fra Christa

Fríða sagde ...

uanset det hele så er det alligevel altid hårdt at miste en der står en så nær. husk bare at tage den tid du behöver for at komme igennem det hele.
varme hilsener fra Island
Frida

Lene Lind sagde ...

Kære Annette, sender dig en trøstende tanke, håber du snart kommer ovenpå igen og kan tage fat på de ting DU gerne vil. Dårlige tider får heldigvis en ende før eller siden. *knus* Lene L.

zeusstrik sagde ...

godt du kan se realistisk på det, men derfor er sorgen jo ikke mindre, men måske nemmere at se i øjnene... Desværre er der en dårlig nyhed mere.. Derer ikke stemning for at flytte juleaften, vi voksne blev nedstemt af tre unger her på matriklen, det gir vist et ganske godt billede af aftstemningsresultaterne i det ganske land , tror du ikke???

Helle Confrey sagde ...

Hej Anette
også lige et par trøstende tanker fra mig, jeg har da også savnet dig, og spekuleret på hvad du fik tiden til at gå med..

Knus fra Helle