26 februar 2008

Køb af katten i sækken.

Hm jeg tror jeg har købt katten i sækken. Dog var hun ikke i en sæk.
Min lillefinger er "næsten" bidt af; kæresten har et par fine mærker i hånden osv. Jo sådan en lille dame havde sin egen mening om at flytte. På en måde forstår jeg hende godt for hvem flytter frivilligt fra Nordjylland ;o). Hun har dog ikke den udprægede nordjyske accent som jeg holder så meget af, Dorthe og Jette.

Her er så det første billede af den lille kat. Ikke på vilkår om hun ville holde øjnene åbne når der skulle tages billeder. Men hun er da sød alligevel.


Hun er købt som værende køkkenopdræt, men jeg er sikker på hun aldrig har været i et køkken eller en stue før. I dag ville hun godt snakke med mig men det var nu også 1. gang siden hun kom hertil i lørdags. Damen er er blanding af nordjysk landrace og britisk korthår. Nok om hende denne gang. Der skal nok komme flere billeder af hende.

På strikkefronten er der gang i Empire fra Designclub og Plissé fra HF og de evige sokker.

Hvad katten skal hedde? Hun hedder da NORO, hvad ellers??!!

08 februar 2008

Jeg er her stadig.

Selvom verdenen gik i stå d. 25., ja så går livet jo alligevel videre. Og det, selv om man ikke tror det lige i det øjeblik. Jeg fik sagt farvel til Hanne på en stille måde sammen med hendes forældre, Dorthe og Jette.
Bisættelsen og den efter følgende hyggestund på Café Hack var lige det farvel Hanne selv ville have forberedt, hvis hun kunne. Da kaffen var drukket, gik vi en tur i Århus på Hanne-ruten, hvor man kommer forbi Marianne Isager, chokoladeforretningen og Ingers på Volden. Det var en god afslutning på en barsk dag.
Hanne er væk og alligevel ikke, for ALLE der har mødt hende, husker hende. Hun var et helt unikt menneske som jeg er meget stolt af var min veninde.
Nu sidder jeg her med Hannes Lavold-bøger, som hun lovede mig, at jeg måtte arve. Jeg lover, at passe godt på dem og de små bemærkning til opskrifterne ;o).

25 januar 2008

Farvel Hanne.

Kære Hanne.
Tak for alt for denne gang. Vi ses i Norohjørnet.
Knus og kram
Anette

24 januar 2008

Mange tanker.

Hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg før haft det bedre. Jeg kan næsten ikke rumme mere og mit hovede er ved at sprænges på grund af de mange tunge og triste tanker der flyder gennem det. Jeg tænker meget på Hanne og hendes situation. Jeg vil gøre alt for at gøre hende frisk igen, men jeg har ikke evner i den retning. Men jeg kan smile til hende når hun er vågen, holde i hånd mens hun sover, og bare være der når og hvis hun ønsker det. Mere kan jeg ikke gøre og jeg håber det er ok med Hanne. Jeg ved hun er glad for vore besøg. Jeg tror aldrig jeg har kendt en kvinde som hende. Hun er een af den slags mennesker man bare må holde af og det gør det dobbelt svært at se hende forsvinde. Jeg bliver varm helt ind i det inderste når Hanne løfter blikket og får øje på mig og smilet lyser i hendes øjne. Sådan et øjeblik er mere end guld værd.

07 januar 2008

I dag er det Hannes fødselsdag...


..Det kan man nu ikke se på vejret. Jeg er ret sikker på at Hanne har været rar og sød i det forgangne år. I går var vi inviteret til fest på Cafe Hack i Århus, hvor Hanne har spist en del gange før een af hendes yndlingsbeskæftigelser: Teater.

Det var en skøn dag med masser af god mad, dejlige drikke, og en masse skønne mennesker der var med til at hylde Hanne, som det storslåede menneske hun er.

Desværre fik jeg ikke taget billeder, men jeg viser da bare et gammelt billede af hende ;o).



Kære Hanne.

Til lykke med fødselsdagen i dag.

30 december 2007

Gode gaver.


Der blev givet store gaver og der blev givet små gaver. Fælles for dem alle var at de blev modtaget med glæde. Og givet med spændingen om det nu lige var det rigtige. Hjemmelavede gaver er ikke lette at få byttet og jeg blev heldigvis ikke bedt om at bytte nogen. Selv fik jeg kun ønskegaver. Den bedste var et
Wooly Board som kæresten havde købt hjem fra Canada. Min stakkels gamle avistrøje måtte være model. Jeg vil prøve om jeg kan få taget et billede uden trøje. Desuden var der 5 meter silke fra Vietnam, troldekugler, glas og penge + andet i mine pakker. Ikke dårligt ;o).
Vi havde en rigtig dejlig juleaften.
PS. jeg gav IKKE kæresten et strygejern; han fik Kay Bojesens lille abe.

23 december 2007

Glædelig jul til alle.




Glædelig jul til alle der stadig hænger på her.
Jeg håber vi alle får lige det vi ønsker os.


21 december 2007

Hvor blev tiden af?

Hvor blev de 3 sidste uger af? Jeg synes ikke at jeg har lavet andet end at sove og gå på arbejde. Det passer måske ikke helt, men følelsen er der. Strikketøjet er blevet forsømt og sofaen har stået næsten ubrugt. Mon ikke jeg kan rette lidt op på begge dele i weekenden. Desuden skulle jeg måske putte nålene tilbage på strikkemaskinen og se om den kan køre igen. Hold da op alt det der var inden i den. Jeg tror der kunne blive en sweater til en mellemstor hund.
Jeg lunter tilbage til strikketøjet.....

04 december 2007

Gave fra en ven...?

I lørdags havde jeg inviteret nogle af mine gode veninder til lidt mad og strik. Hmmm det med veninde; ja det troede jeg at Susanne var. Hvis du kigger på filmen, som ikke er i den bedste kvalitet, så forstår du måske min tvivl.

Det blev en hyggelig eftermiddag hvor vi strikkede og snakkede. Jeg blev begavet med blomster, hjemmestrikkede luffer med navn, olielampe, stearinlys, fårede glas, sjalsnål, strikkepind og en skøn kalender med forskellige fårede motiver. Tak alle sammen.

19 november 2007

Det ta'r kun 5 minutter..

.. at få et godt grin i Fakta. Det var helt sikkert ikke meningen at vi skulle grine af den stakkels medarbejder men det var ikke til at lade være.
I denne uge har Fakta et tilbud på tørrede svampe. Genialt og ikke normalt til at opdrive i Vestjylland. Afsted med damen og ind i butikken. Hov der er kommet nye stearinlys. Kigge kigge. Og der står svampene jeg skulle have. Hvad laver de sammen med lysene?! Ned i kurven og videre og rundt og om til kassen. På båndet med indkøbene og så kom jeg til at spørge det stakkels pigebarn, hvorfor de der svampe stod sammen med lys. Jo men de er jo til dekorationer. Ikke nikke nej de er sgu til madlavning. ØHHH så har de nok stillet dem forkert på plads. JA! 25 sekunder efter kommer der en dame op til kassen og spørger efter de der dælens svampe. "De står sammen med lysene" Gæt lige om den kunde så overrasket ud ;o)