Puha det har været 2 hårde dage :o). Torsdag var jeg til strik in hos
Lisette . Vi blev trakteret med dejlig mad og kaffe med kringle og kager. Et lille kig i butikken blev det også til. Desværre eller heldigvis har jeg ikke taget nogle gode billeder på den tur.
Heller ikke fredag havde jeg held med at forevige strikkende kvinder. Vi grinte i stedet. Jeg var som mange andre taget med toget til Århus og tog på powershopping gennem byen. Hø det blev kun til chokolade til
Hanne og et par sølvfarvede Crocs. Ja denne gang købte hun ikke blåt!
Susanne kom også forbi Hannes gæstfrie hjem hvor gåturen sluttede. Chokoladen blev velmodtaget og jeg har LÆST at den smager godt :o). På vej tilbage til toget gik jeg forbi Ingers for at købe HF Plissé men selvom kl. var 18.50 havde hun allerede lukket. Der stod kl 19 på døren. Der var nok lukket pga velstand.
På hjemmefronten er det mere lala. Jeg har gennem de sidste par år døjet med feber, betændelser, manglende hukommelse, koncentrationproblemer og manglende søvn. Det gør altså at man ikke lige er så nem at være sammen med. Desuden skal der virkelig røres i gryden for at finde det gode humør frem. De forskellige strikkedage osv har været guld for mig. Jeg har der samlet lidt gnister og levet på det fra gang til gang. Nu har lægen så sat mig på medicin som skal få hjernen til at virke igen. Uha hvad skal det ikke ende med. Jeg håber det ender med at jeg hurtigt kan lære noget igen. Det er så irriterende at man ikke kan huske diagrammet på et hulmønster osv. Jeg har også gået mange ture til den nærmeste butik og så har jeg glemt hvad det var jeg skulle købe :o(
Nu går turen ud af huset igen. Svigerfamilien vil give aftensmad, og det siger jeg ikke nej tak til. Min yndlingsmad er mad jeg ikke selv skal lave.