Selvom verdenen gik i stå d. 25., ja så går livet jo alligevel videre. Og det, selv om man ikke tror det lige i det øjeblik. Jeg fik sagt farvel til Hanne på en stille måde sammen med hendes forældre, Dorthe og Jette.
Bisættelsen og den efter følgende hyggestund på Café Hack var lige det farvel Hanne selv ville have forberedt, hvis hun kunne. Da kaffen var drukket, gik vi en tur i Århus på Hanne-ruten, hvor man kommer forbi Marianne Isager, chokoladeforretningen og Ingers på Volden. Det var en god afslutning på en barsk dag.
Hanne er væk og alligevel ikke, for ALLE der har mødt hende, husker hende. Hun var et helt unikt menneske som jeg er meget stolt af var min veninde.
Nu sidder jeg her med Hannes Lavold-bøger, som hun lovede mig, at jeg måtte arve. Jeg lover, at passe godt på dem og de små bemærkning til opskrifterne ;o).
3 kommentarer:
Hej du!
Godt at læse at du er her endnu. Er sikker på at du nok skal værne om bøgerne som sig hør og bør. Dejligt at læse at Hannes "guld" bliver fordelt mellem jer der stod hende så nær.
Ha' det godt.
Kram fra
nettie
Padborg
Hej
Hvor er det dejligt at høre fra dig igen, minderne har du og nu kan du endda sidde og nyde hendes små kommentar i strikkebøgerne.
knus fra Bebiane
Du skal ikke bare passe på dem... men bruge dem lige så flittigt som Hanne :o) Men du har ret; det er underligt at hun ikke er her mere - fysisk, men hun var virkeligt et af de mennesker som satte dybe spor hos os der mødte hende ! Så hun vil altid være med os :o)
Takker for turen til Ry i den lille blå.
Kh
Susanne
Send en kommentar