24 januar 2008
Mange tanker.
Hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg før haft det bedre. Jeg kan næsten ikke rumme mere og mit hovede er ved at sprænges på grund af de mange tunge og triste tanker der flyder gennem det. Jeg tænker meget på Hanne og hendes situation. Jeg vil gøre alt for at gøre hende frisk igen, men jeg har ikke evner i den retning. Men jeg kan smile til hende når hun er vågen, holde i hånd mens hun sover, og bare være der når og hvis hun ønsker det. Mere kan jeg ikke gøre og jeg håber det er ok med Hanne. Jeg ved hun er glad for vore besøg. Jeg tror aldrig jeg har kendt en kvinde som hende. Hun er een af den slags mennesker man bare må holde af og det gør det dobbelt svært at se hende forsvinde. Jeg bliver varm helt ind i det inderste når Hanne løfter blikket og får øje på mig og smilet lyser i hendes øjne. Sådan et øjeblik er mere end guld værd.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hej Anette.
Ja Hanne er et helt specielt menneske.
Jeg syn's det er hårdt at følge hende her gennem forskelllige blog endnu være må det være at se hende forsvinde.
Jeg tror på, at alle jer der drager omsorg for hende her i den sidste tid gør et uvuderligt "arbejde". I må søge trøst hos hinanden eller "her" så I holder hele vejen.
Et kæmpe knus og lidt energi til dig (og alle de andre)fra mig.
Ved næsten ikke hvad jeg skal skrive. Det må være ufatteligt hård, at se Hanne have det så dårligt. Du gør hvad du kan, og du kan ikke gøre mere, det er ikke altid der behøves så mange ord. Jeg er sikker på at Hanne og hendes familie er taknemmelige for at du/i er der for Hanne og dem. Ikke at det er det i ville have, for du/i gør det af et godt hjerte, er jeg sikker på.
Sug alt det gode og de bedste øjeblikket til dig, dem kan du bruge når Hanne har fået fred.
Desværer kender jeg ikke Hanne så godt, havde fornøjelsen af at møde Hanne på festivallen og er taknemmelig for det, for aldrig har jeg mødt en kvinde med den gejst og humør, når man tænker på hvad hun kæmper imod. Håber i har krafter til at holde ud, man kan pludselig meget når man skal.
Knus Yt.
Nej det er sgu ikke nemt at sidde og se på at sådan et dejligt menneske har det så elendigt.
Hanne er heldig at have sådan en god veninde som dig og du gør jo lige præcist hvad der er vigtigst i denne situation - du er der!
Giv hende et knus fra mig og giv dig selv et ved samme lejlighed.
Knus Britta
Anette, jeg har kun mødt dig og også Hanne en enkelt gang, hos Lisette til strik in sidste år.. Men ingen tvivl er der om at du og Hanne er nogle dejlige mennesker, og mennesker som jer har jeg lyst at mødes med igen og igen! Dejlige livsglade er I begge. Men at Hanne er så angrebet at vi ikke får lov at beholde hende, er næsten ikke til at bære. Jeg sidder med tårerne ned at kinderne når jeg skriver dette, og ellers læser om hvordan det går. Det er SÅ skide uretfærdig at så dejlig et menneske som Hanne, er på vej væk! Men Anette, når det IKKE kan være anderledes, så trøster jeg mig med at vide Hanne er omgivet af de bedst tænkelige mennesker. Hold modet oppe Anette. Kæmpe knus til dig og giv Hanne et knus fra mig også. KH Gitte
Send en kommentar