Når kvinder lyver.

Denne her kom på mail og den er rigtig sød:

En dag sad en syerske og syede nær elven, da hendes fingerbøl pludselig faldt i vandet. Da hun skreg kom Gud til og spurgte, "Mit kære barn, hvorfor græder du"? Syersken fortalte at hendes fingerbøl var faldet i vandet og at hun skulle bruge den for at hjælpe sin mand med at tjene til livets ophold. Gud sænkede hånden ned i vandet og tog et fingerbøl i guld dekoreret med perler. "Er dette fingerbøl dit"?spurgte Gud. "Nej", sagde syersken. Gud sænkede igen hånden i elven og fandt et sølvfingerbøl med safirer. "Er dette fingerbøl dit"? spurgte Gud. Igen sagde syersken nej. Gud undersøgte bunden af elven igen og fandt et fingerbøl i læder. "Er dette fingerbøl dit"? spurgte Gud."Ja", sagde syersken. Gud blev så glad for kvindens ærlighed at han lod hende beholde alle tre fingerbøl og kvinden drog glad hjem. Nogle år senere gik syersken tur langs elven med sin mand, da han pludselig trådte forkert og faldt i vandet og forsvandt. Da hun skreg om hjælp dukkede Gud op igen. "Hvorfor græder du, mit barn", sagde Gud. "Åh Gud, min mand er faldet i elven!". Gud gik ud i elven og kom op igen med George Clooney. "Er dette din mand?" spurgte Gud. "Ja,"græd syersken. Gud blev skuffet. "Du lyver! Det er en synd!".Syersken forklarede "Åh, tilgiv mig min Gud, det er en misforståelse. Ser du, hvis jeg havde sagt nej til George Clooney, så var du måske dukket op med Brad Pitt. Når jeg sagde nej til ham, så havde du hentet min mand. Havde jeg så sagt ja, ville du givet mig alle tre. Men Gud, jeg har ikke det bedste helbred og kan ikke tage vare på alle tre ægtemænd, så det er DERFOR jeg sagde ja til George Clooney." Og Gud lod hende beholde ham.
Moralen i denne historien: Når en kvinde lyver, er det for en god og ærlig grund, og i den bedste interesse for andre.

Afslapning.

Afslapning i sofaen før lørdagens strabadser: Katrine kommer og hun er glad for katte. Hun gramser garanteret ;o) . Hm mon man skal bruge kradsebrædtet lidt ekstra. Jeg må jo ikke bruge møblerne..... Hende, der giver mig mad, råber ad mig, når jeg sådan lige kommer til at sætte kløerne i stolen. Hm så gør jeg det bare, når hun er på arbejde.
Hun strikker ikke meget. Hun har hovedpine ligesom resten af hendes familie. Det smitter og halvdelen ligger med det. Godt den slags ikke bider på mig 0;o
Vi ses Katrine.

Super Karla

Her skulle så have været et billede af Karen Noes Super Karla men men men jeg er end ikke startet. Først troede jeg at jeg ville strikke det i hendes håndfarvede kamgarn og en tråd kidmohair. Nej. Fordi. Jeg var lige hos min næsten lokale pusher og der så jeg kittet. Og der var det mohairen der var farvet og nu ligger det her. Men der er ikke nok i det kit pga en misforståelse hos forhandleren...ikke Karen Noe! Nu skal jeg så lige skaffe en nøgle blåt/grønt mohair og 50g merino og så går jeg i gang.
Først skal der lige laves mad til en bordfuld gæster i aften og så noget arbejde søndag aften og resten af ugen.

Flere kattebilleder

Her kommer så lidt flere kattebilleder. Noro er i fin form og er begyndt at være lidt mere selskabelig. Nu kan hun findes i sofaen og hyggestunder er i høj kurs. Hun har ikke angrebet garn endnu og det skal hun heller ikke lære. Der er bebudet røvfuld til den der lærer hende det ;o)

Hun er blevet mere tillidsfuld og kommer næsten hver gang jeg kalder. Tror jeg.....

Sidste lørdag så jeg hende ikke hele dagen. Der var et rend af mennesker hele dagen og det gad damen ikke. Godt man kan gemme sig under garn og bag mapper i reolen.

Billeder af mine gaver: tja jeg glemte det. Men jeg har fået kattelegetøj, transportkasse , højttaler til min mp3 afspiller, troldekugler, weekendophold, multebærmarmelade, garn, blomster og penge til unødvendige ting. Jeg forærede mig selv et sæt sølvstrikkepinde fra Kathe. Det synes jeg at jeg havde brug for :o).

Mon ikke jeg hellere skulle komme i bad osv. Dagen skal bruges sammen med skønne kvinder her. Frokosten indtages hos Susanne . Mon man skal købe lidt garn........

Køb af katten i sækken.

Hm jeg tror jeg har købt katten i sækken. Dog var hun ikke i en sæk.
Min lillefinger er "næsten" bidt af; kæresten har et par fine mærker i hånden osv. Jo sådan en lille dame havde sin egen mening om at flytte. På en måde forstår jeg hende godt for hvem flytter frivilligt fra Nordjylland ;o). Hun har dog ikke den udprægede nordjyske accent som jeg holder så meget af, Dorthe og Jette.

Her er så det første billede af den lille kat. Ikke på vilkår om hun ville holde øjnene åbne når der skulle tages billeder. Men hun er da sød alligevel.

Hun er købt som værende køkkenopdræt, men jeg er sikker på hun aldrig har været i et køkken eller en stue før. I dag ville hun godt snakke med mig men det var nu også 1. gang siden hun kom hertil i lørdags. Damen er er blanding af nordjysk landrace og britisk korthår. Nok om hende denne gang. Der skal nok komme flere billeder af hende.

På strikkefronten er der gang i Empire fra Designclub og Plissé fra HF og de evige sokker.

Hvad katten skal hedde? Hun hedder da NORO, hvad ellers??!!

Jeg er her stadig.

Selvom verdenen gik i stå d. 25., ja så går livet jo alligevel videre. Og det, selv om man ikke tror det lige i det øjeblik. Jeg fik sagt farvel til Hanne på en stille måde sammen med hendes forældre, Dorthe og Jette.
Bisættelsen og den efter følgende hyggestund på Café Hack var lige det farvel Hanne selv ville have forberedt, hvis hun kunne. Da kaffen var drukket, gik vi en tur i Århus på Hanne-ruten, hvor man kommer forbi Marianne Isager, chokoladeforretningen og Ingers på Volden. Det var en god afslutning på en barsk dag.
Hanne er væk og alligevel ikke, for ALLE der har mødt hende, husker hende. Hun var et helt unikt menneske som jeg er meget stolt af var min veninde.
Nu sidder jeg her med Hannes Lavold-bøger, som hun lovede mig, at jeg måtte arve. Jeg lover, at passe godt på dem og de små bemærkning til opskrifterne ;o).

Farvel Hanne.

Kære Hanne.
Tak for alt for denne gang. Vi ses i Norohjørnet.
Knus og kram
Anette

Mange tanker.

Hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg før haft det bedre. Jeg kan næsten ikke rumme mere og mit hovede er ved at sprænges på grund af de mange tunge og triste tanker der flyder gennem det. Jeg tænker meget på Hanne og hendes situation. Jeg vil gøre alt for at gøre hende frisk igen, men jeg har ikke evner i den retning. Men jeg kan smile til hende når hun er vågen, holde i hånd mens hun sover, og bare være der når og hvis hun ønsker det. Mere kan jeg ikke gøre og jeg håber det er ok med Hanne. Jeg ved hun er glad for vore besøg. Jeg tror aldrig jeg har kendt en kvinde som hende. Hun er een af den slags mennesker man bare må holde af og det gør det dobbelt svært at se hende forsvinde. Jeg bliver varm helt ind i det inderste når Hanne løfter blikket og får øje på mig og smilet lyser i hendes øjne. Sådan et øjeblik er mere end guld værd.

I dag er det Hannes fødselsdag...

..Det kan man nu ikke se på vejret. Jeg er ret sikker på at Hanne har været rar og sød i det forgangne år. I går var vi inviteret til fest på Cafe Hack i Århus, hvor Hanne har spist en del gange før een af hendes yndlingsbeskæftigelser: Teater.

Det var en skøn dag med masser af god mad, dejlige drikke, og en masse skønne mennesker der var med til at hylde Hanne, som det storslåede menneske hun er.

Desværre fik jeg ikke taget billeder, men jeg viser da bare et gammelt billede af hende ;o).

Kære Hanne.

Til lykke med fødselsdagen i dag.

Gode gaver.

Der blev givet store gaver og der blev givet små gaver. Fælles for dem alle var at de blev modtaget med glæde. Og givet med spændingen om det nu lige var det rigtige. Hjemmelavede gaver er ikke lette at få byttet og jeg blev heldigvis ikke bedt om at bytte nogen. Selv fik jeg kun ønskegaver. Den bedste var et
Wooly Board som kæresten havde købt hjem fra Canada. Min stakkels gamle avistrøje måtte være model. Jeg vil prøve om jeg kan få taget et billede uden trøje. Desuden var der 5 meter silke fra Vietnam, troldekugler, glas og penge + andet i mine pakker. Ikke dårligt ;o).

Vi havde en rigtig dejlig juleaften.

PS. jeg gav IKKE kæresten et strygejern; han fik Kay Bojesens lille abe.