24 november 2006
Jamen der er stadig liv
I dag har vi fået kylling bagt i jordovn. Det smagte bare rigtigt godt. Det var bagt med forskellige krydderier i en bradepande dækket med bananblade og noget andet bladværk. Det hele var gravet ned et hul i jorden stående ovenpå kul. Det havde bagt i 2 timer. Mums. Der var en del, der gerne ville lave det, når de kommer hjem. Så hvis naboen pludseligt graver et hul og begynder at lave mad der; ja så har de måske været i Mexico.
I dag har vi været i Uxmal for at se flere sten, der ligger ovenpå hinanden. Billedet viser troldmandens tempel. I følge legenden blev den bygget på en nat af troldmanden, fordi han havde prøvet kongens fjerprydelse. Det var der dødsstraf for.Men han kunne slippe, hvis han byggede et nyt tempel på en nat. Dog viser udgravninger, at der er 5 pyramider indeni hinanden. Men historien er jo god. Det har en hældning på 65 grader, så man må ikke klatre på det. Heldigvis!
I går prøvede jeg om der var stemning for et strik-in i Palenque ved Maya-ruinerne der. Jeg var temmelig alene. Men hold da op, hvor folk gloede. Ok det er måske heller ikke helt almindeligt, at man sidder midt på en pyramide i urskoven i Mexico og strikker.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Dejligt at "se" dig og høre dine fortælinger ;-) Uhm hvor ser den mad lækker ud !! Det ser ud til at vejret arter sig bedre,hvor I er nu ? Ærgerligt at der ikke var nogen, der ville være med på en strik-out. Forhåbentlig er din feber væk nu - så du kan nyde resten af turen. Pas på Jer selv og hinanden. Mange gode tanker fra Hanne
Som den ene af dine trofaste undersotter, hilser jeg dig - oh store strikkegud ud i de Mexicanske tempelskove!
...mindre kan ikke gøre det ;-))
KH Lone
Hvor ser det ud til at være en fantastisk ferie.
6 timer i transit efter en transatlantisk flyvning er trælst, jeg har prøvet det alt for mange gange. Noget af det bedste er et varmt brusebad. I Amsterdam følger du skiltet med brusersymbolet, det er på første etage og koster ca. 10 euro incl håndklæde.
Selv om du var alene, så ser det da ud til at gå meget godt med hyggen. Dejligt at følge dig på din ferie.
KH Lise
Hej Anette
Nu har jeg fundet vej til din blog - og blev straks fanget af dine beretninger om Mexico. Jeg har i 1998 tilbragt 1 uge i Mexico (city), hvor jeg og en dansk veninde boede hos en fælles mexikansk veninde. Når vi stod op hver morgen kiggede vi over på Basilique de Guadeluppe, en kirke/katedral hvortil katolikker fra Syd- og mellemamerika valfarter til. Det siges at jomfru Maria på et altertæppe har grædt tårer af blod. Der kommer så mange turister at der er installeret et rullebånd foran Jomfru Maria så turisterne ikke blokkerer det hele. Pyramiderne har jeg også besteget - og stedet med de flydende haver hedder Xoltimilco (stavningen er bestemt ikke perfekt). Det er et dejligt land og bestemt et land jeg gerne vil tilbage til en dag.
Det lyder som om at I har haft en god tur.
Kristine, Køge/Salten
Send en kommentar