I morgen går turen mod Fredericia. Christa holder strik in og det må jeg da med til. Jeg har hørt, at jeg ikke er den eneste, der kommer, og det er jo rart. Det er så hyggeligt at møde nogen, man kender godt, og det er rart at lære nye strikkere at kende. Der bliver en klirren med pinde og en snakken uden lige ;o) Stakkels Henning; det er Christas mand. Tænk at være i hus med så mange kvinder på een gang. Måske skulle man tage et sæt høreværn med til ham. Ellers må man håbe han har et ærinde ud af huset.
Der strikkes stadig på Lisettes cardigan, men nu er ærme nr. 2 gledet på pindene så der er håb. Mon ikke der sker fremskridt imorgen. Jeg tror det. Mon det kan blive til et par billeder imorgen også? Al den tekst gør een tør i halsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar