24 december 2011

Elle-Fant

Endnu en elefant er sprunget af pindene. Denne er til kærestens kusine som har udtrykt begejstring for sønnernes elefanter. Nu får hun så sin egen med balletskørt og perlekæde. Perlerne er bordpynt fra deres bryllup. Genbrug er godt. Garnet er Hjertegarn Vidal alpaca.
Jo der er ikke et øje tørt ;o)

07 december 2011

Til Manne og andre Bifroststrikkere

Hej Manne.
Jeg håber du ser det her.
Når jeg skriver at der er fejl i opskriften på Bifrost, mener jeg, at der ikke er sammenhæng mellem det hun skriver og det hun reelt vil. Hvis du skriver rækkemønsteret ud, vil du se at du ikke kan strikke antal omgange og stadig lukke af på sidste omgang. Du skal først strikke møbiussen og den del er ok. Det er når du samler/slår masker op igen at det går galt for hende. Saml op, strik og luk på den 3 omgang med ud og indtagninger. Så er alt ok. Skynd dig at slå op efter Cat Bordhis måde og strik. Det er et skønt stykke strik, især når den er færdig.
Sæt i gang ;o)

Årets juledekoration 2011

 Årets juledekoration fra min svigerindes hånd. En glasvase med mos og lysholder til fyrfadslys, lidt julekugler og kogler og vupti har man en dekoration. Der er vist noget oasis inden i moset.
Beklager den dårlige billedkvalitet, men det er ikke let at fotografere uden dagslys <);o)

28 november 2011

Intet julegavestrik.

Lige om snart er det jul, og der er ingen julegaver på pindene. Jeg har ingen ideer til nogen i familien, så i år slipper de næsten alle for hjemmelavede gaver. Dog skal kærestens onkel have sokker, som han har fået de sidste 9 år. Jo det er en tradition, som jeg aldeles ikke skal bryde :o)
Mon ikke jeg kan strikke lidt alligevel?

14 november 2011

Bifrost

Endnu en dims er kommet af pindene. Bifrost fra Livistrik.dk.  Møbius forklaret på en udsædvanlig dårlig måde med endnu dårligere billeder. Nå ja og så en fejl i opskriften. Det er f.. ikke ok. Farverne i semilla-garnet har butikken valgt og dem er jeg meget tilfreds med.
Det irriterer mig meget, at man/designeren ikke tager sig tid til at gennemlæse en opskrift før udgivelse. Hendes forklaring var, at opskriften var lavet til et andet garn. BØØØØH! Det ændrer da ikke noget på en fejl. Antal omgange og mønsterpinde skal f. passe sammen.
Men ellers går det godt. Der strikkes julegaver på fuld kraft. Pludselig er vi nemlig midt i november. Videre ;o)

29 oktober 2011

Kreative dage 2011

Tinas tørklæde.
 Nå ja, vi kom da også til messe i Fredericia. Jeg havde bestemt hjemme fra at jeg ville købe Rasmillas skønne garn og opskrift til Tinas tørklæde. At der så kom lidt mere i poserne hos diverse forhandlere... bum bum bum. Et par glasperler som jeg pt ikke kan finde. Et fingerbøl.
Strikkede og filtede musefamilie

Et flexibelt fingerbøl til brug når fruen broderer.
Og en pose mus. Var det ikke noget, Connie? Så kan du selv bestemme hvor de skal være ;o)

På tur med Lisbeth

 Fredag stod i garnets og hyggens tegn. BC garn holder udsalg denne weekend, og der er er Kreative dage i Fredericia
 Her ses rovet fra BC. Semilla til endnu en Bifrost fra Livi-strik. Santa Fe fra BC, fordi det er rart at have lidt på lager. Brunt uldgarn til dukkehår og en lille smule shetlandsuld til lager.
Vi mødte da også et par stykker vi kendte hos BC :o) Rart man ikke er alene med sin hobby.

21 oktober 2011

Kedeligt indlæg

Jeg leger lidt med mit nye legetøj. Jeg har været heldig. Jeg prøvekørte en del forskellige biler i september måned og fandt til sidst min bil. Hos Mazda kunne man deltage i en konkurrence om en iPad 2. Man skulle bare udfylde en seddel med navn osv samt hvilken bil man havde prøvet. Normalt udfylder jeg aldrig den slags, men uvist hvorfor..... Nu har jeg både en Mazda 2 og en iPad 2. Begge dele er helt ok med mig. Dimsen her er gratis; det er bilen desværre ikke. God weekend til jer.

15 oktober 2011

Hjemme igen

Åhhh det var en skøn Webstrikfestival. Det var et skønt sted, dejlige mennesker og maden var der ikke noget at udsætte på. Hotellet skorede billige point ved at servere scramble eggs, stegte pølser og bacon til morgenmad. Lige et sted for madglade mig ;o)
Det var tilbud om udflugter og om bare at sumpe i hotellets møbler. Næste gang må de lige få lys i alle pærerne ;o/ Nå, men det oplevede vi jo også i Silkeborg.
Mona og Ann havde fat i den lange ende og tusind tak for det. Lisette havde gjort forarbejdet med at finde hotellet.
Jeg glæder mig allerede til næste år et sted på Fyn.

25 september 2011

Nyt transportmiddel

Denne lille blålilla bil har tjent mig godt gennem 8 år. Nu skal vore veje skilles da den har brug for lidt kosmetisk hjælp. Ikke alvoligt men et facelift vil være ok. Mange af jer har set den ved diverse garnbutikker og mangen et strik in. Der er sikkert en anden, der vil holde lige så meget af den som jeg har gjort. Nu er det så den her der skal bringe mig på arbejde og rundt i strikkelandet. En sød lille Mazda 2 i en flot grå farve. Den har endnu ikke fået webstrik logoet, men det kommer så snart jeg kan finde det ;o)

Første strikketur bliver til Hobro hvor Webstrik mødes i år. Det glæder jeg mig til. Ses vi?


Færdig Ballerina.

Ja det er altså ikke mig der er færdig som Ballerina, men jeg er færdig MED min Ballerina. Den er da blevet ok? Jeg er vild med den og overvejer allerede om en ny kunne være på vej ;o)

Købt som specialdesignet kit fra Hanne Falkenbergs egen hånd efter forlæg af Lastrada nr 14?
Jeg ved godt, at man siger, at hun ikke vil lave om på farverne, men de var jo prøvet i Lastradaen. Hmmm jeg forstår hun er skeptisk, når man ser hvilke rædsler der findes i Kauni og lignende. Beklager hvis jeg støder nogen.

Mon jeg kan finde et nyt strikketøj et sted?? ;o)


18 september 2011

Hus gennem tiderne.

Sådan cirka så mit hus i 1988, hvor vi købte det. Den farve var ikke let at leve med så det blev malet. Ja nu ligner det noget fornuftigt. Hvidt hus og blå vinduer.



Hmm de der vinduer holdt ikke evigt og blev skiftet ud i 1997. Huset havde stadig samme farve.



Her skulle der så have været et billede af mit grå hus, men jeg kan ikke finde det. Måske det dukker frem senere.






Og tada! Nu er hun da helt forrykt! Huset er malet mat HK-blå og træværket bliver hvidt.
Måske lidt for meget tænker du, men jeg elsker det! Og det er mit og kreditforeningens hus ;o)





Nummerplader

Noget har fanget mig hver gang jeg har set et billede fra en af mine nevøers fødselsdage. Nummerpladen på min svigerindes forældres bil. Hvorfor lige den? Jo fordi den mindede mig om noget..... Hov det var jo lige ved siden af min egen nummerplade tilbage i 1997. Begge Volvo og i den samme røde farve. Billedet for oven er taget i november 2003, og det nederst er taget i juli 1997 ;o) I mellemtiden havde jeg skiftet bil og manden ud og min bror havde fået en ny kone og dermed ny svigerfamilie. Sjovt at verden er sådan lidt skæv ;o)





At finde strikkeveninder.

At finde gode strikkeveninder kan være svært, men jeg har været heldig. Jeg vidste godt, at jeg nok ikke var den eneste i landet, der strikkede, men at der var så mange; tja det var en overraskelse.
Jeg surfede rundt på nettet og fandt Webstrik, der er en Yahoo-gruppe. Gennem dem fandt jeg Birthe i Garngalleriet, hvor der den 2. lørdag i måneden holdes Strik in. Efter at være blevet budt velkommen i forretningen blev jeg budt en skammel ved siden af Hanne V. som straks så en stakkel uforløst strikker bag mit skræmte ydre. Med Hannes smittende humør og positive holdning blev det et fast ritual at køre til Ry hver måned undtagen i sommermånederne. Uha det har ført meget med sig. Og sikke meget garn jeg har ;o)
Alt dette skete i 2004 og siden har jeg fået mange gode venner via strik. Ingen nævnt og ingen glemt, men I ved hvem I er ;o)
I dag holder jeg også til her på Ravelry som kan være en tidsrøver og en hjælp. Prøv det, det er ganske gratis.
Så Bente, kom frit frem og find os. Vi er tættere på dig end du tror ;o)

30 august 2011

Sommerferien er brugt

Sådan kan man også holde ferie ;o) Kaffe, iste, snacks, strikketøj og 34 grader i skyggen. Og jo, det var nødvendigt at tage udenlands for at opnå det. Vi brugte en uge i Golden Sands i Bulgarien på ingenting. Gåture, sol, hygge og god mad. Vi er gode til det med at lave ingenting. Mens kæresten "læste" ved poolen hyggede jeg mig på altanen.


02 august 2011

Havestrik 2011

Strikkedamerne og chefkokken slog til igen. Næsten alle inviterede kom frem til det mørke Vestjylland og var med til at gøre en lørdag endnu bedre. Det var meningen at det nye telt skulle rejses, men vejret var ikke til havestrik om morgenen. Faktisk p... regnede det. Vi fik noget at spise og så fordelte gæsterne sig over stuen og haven. Det var lunt selvom det var overskyet.


Tak alle for en hyggelig dag og de skønne gaver.


08 juli 2011

Træf


I aften har jeg været til træf, og skal igen i morgen :o) I morgen er jeg desuden bagvagt for bikerne på deres rundtur i Salling. Det er ikke helt så eksotisk som det lyder, men i denne weekend holder Velocette klubben i Danmark træf lige her i nærheden. Jeg er hyret til at vaske op osv og hente dem der ikke kan fuldføre rundturen i morgen. 22 flotte gamle motorcykler og deres ejere hygger sig på samme måde som når jeg tager til Webstrik kongres. Hyggen er den samme; dog er ordene anderledes: boxermotor, olie, reserve dele og benzintilførsel. Jo vi hygger med hver vores legetøj.

04 juli 2011

Endeløse sokker

Det er ikke fordi de er større end sædvanligt eller med et indviklet mønster, men det har varet fra januar til idag at få dem færdige. Der må have været meget andet på pindene. Det bliver vist ikke i år jeg når at strikke 20 par sokker. Et nyt par er startet i en smuk rødlig farve. Klar til jul! ;o)

30 juni 2011

Hængeparti

Sidste sommer havde jeg inviteret en flok kvinder til strik på terrassen. Det var en rigtig hyggelig dag, synes jeg. 4 af damerne havde skillinget sammen til denne her. Desværre fik jeg den ikke samlet, men i søndags blev det endelig tid.
Nu kan jeg svinge og strikke samtidig ;o) Og sidde med ryggen til min afsvedne ukrudtsmark.

Tak for gaven, Inge, Annette, Susanne og Ida.

27 juni 2011

Stegosaurus



En ny halsklud er kommet af pindene. Stegosaurus er designet af Birthe fra Garngalleriet hvor det blå Baby Silk er købt. Det er blødt, blødt og lækkert. Neverkont kanten er strikket i Noro Kureyon sock farve S180. Jeg kunne fristes til at strikke flere af den.








26 juni 2011

Lagkage



Min svigerinde fyldte 35 torsdag og havde lørdag inviteret til kaffe. Og så kom banditten her på bordet og blev spist. Mums ;o)

25 juni 2011

Igen igen

Endnu en Hitchhiker. Denne gang i hjemmespundet uld-silke. Farven er orange-gul. Smukt og meget blødt. Ikke een af de sædvanlige farver på kanalen, men det skal nok blive brugt.

18 juni 2011

Udflugt

Familien har været på tur ;o)

Vi har været på en meget skøn "planteskole" der har specialiseret sig i Hosta. Uha, det var et skønt og lidt dyrt sted. Måske skulle jeg kun have købt et par stykker, men det blev til lidt flere. Skønne lækre farver og former. Er du til Hostaer skal du besøge Enemærkets Hostahave.




06 juni 2011

Hitchhiker færdigt.



Mit lille pausestrikkeri Hitchhiker er færdigt. Perler i spidserne efter ide af Dorthe Hedehus. Jette Andersen prøvede det først. Fin detalje.

31 maj 2011

Momses Camomille

Linselusen kom frem fra sit skjul ;o) Momses camomille er færdig. Fødselsdagsgave til svigerindens mormor. 170 g Blåbær fra Garnudsalg.dk. Pind nr 8 og nr 7 til kanten.


Smukt, enkelt og bare lige sådan, som hun gerne ville have den. Tror jeg ;o)


Og det var så mig, der ikke ville strikke til andre i år!




28 maj 2011

Have og hygge.



En have kan bruges til meget. Man kan jagte katten med et lånt kamera, man kan plante lidt blomster, man kan sprøjte for ukrudt, man kan hygge sig med et strikketøj eller to og bare slappe af. Ikke i dag! Det regner let og jeg er helt sikkert allergisk overfor koldt vand.

Jeg tror, jeg bare vil starte støvsugeren, smide fødderne op i sofaen og strikke lidt.

Med en del forsinkelse

Efter er del forsinkelse kommer der her billede af svigerfar i Avistrøjen.

Han er meget glad for den og bruger den en del. Så ham er der noget ved at strikke til.

05 maj 2011

Nyt strikketøj :o)

Så er min helt egen Ballerina kommet på pinden. Det synes jeg rigtig godt om ;o)
Farverne har jeg selv valgt fra en Lastrada model, og Hanne Falkenberg fik lov til at sætte dem sammen. HF plejer ikke lave customorders, men jeg fik da en specialordre igennem. Jeg ser frem til at se den færdig.

30 april 2011

Det sker så bar' æ.....

I februar lukkede min vaskemaskine vand ud på gulvet istedet for at lukke det i kloakken.... Det blev klaret med et nyt kar..... Min opvaskemaskine lukkede også vand ud på gulvet.... mens gæsterne nød kaffen i stuen.... Det hjalp så meget at kloakken tøede op.... Min bil lukkede vand af køleren... Det opdagede jeg heldigvis med det samme. Fik vand på og kom hjem ;o/ Senere røg der en fjeder og begge hjullejer foran..... Vi snakker så ikke noget om det der nysvejsede hul i katalysatoren!

Hvor kommer købet af gryder så ind??? Jo, i tirsdags sagde komfuret så PLOP 5 minutter før aftensmaden var klar.... Næsten kogte ris kan jeg ikke lide...
Når jeg så alligevel skulle skifte komfur, ville jeg altså have een med induktion... og så havde jeg kun 2 pander tilbage. Derfor endnu et dybt greb i den efterhånden slunkne kasse og nye gryder kom hjem.
Kryds lige fingre for at mit knæ bedrer sig så jeg kan passe mit arbejde.

Zikzak afleveret

Zikzak fra Hanne Falkenberg afleveret til min skønne svigermor, der her poserer i egen have.

Jeg synes, den er blevet helt perfekt. Vi har syet en tråd i halsudskæringen på vrangsiden, da hun ikke bryder sig om alt for store udskæringer.

Ser hun godt ud? JA det synes jeg ;o)


17 april 2011

Forår i Danmark

Påskeliljerne når det til påske, men mon de holder hele ugen. Der er truet med godt vejr. Heldigvis skal jeg kun arbejde 3 dage i den kommende uge. Det her er for mig det perfekte billede på forår: Det danske flag, blå himmel og magnoliaen lige ved at springe ud.
Jo det er vist forår i Danmark.

05 april 2011

Blomsterbog.

Der strikkes ganske lidt. Lige nu har jeg gang i et forsøg. Jeg har jo strikket flere avistrøjer og tænkte på at forny dem. Dette er så mit bud. Opskriften er lige efter Isager, men blomsterne er mine. Jeg har lavet garnnøglet med de mange farver efter Seyfarth metoden.
Mon ikke jeg skulle komme videre i stedet for at sidde her?

11 marts 2011

Et katteliv.

Færdigt sjal

Et stk. færdigt sjal. Camomille "look a like" i pæreskalsfarvet garn fra Garnudsalg. Det blev stort, meget stort. Måske lige stort nok som tørklæde. Det kan komme i gavekassen. Jeg kender een, der vil være flot med det.


I den store kasse med garn er der garn til een mere. Den skal være mørkerød. Jeg kender nemlig een, der er flot med den farve.

21 februar 2011

Ren retro


Kærestens mor er god til at passe på sine ting. Og dygtig til at bage. Ren retro. Dog tror jeg ikke at kagerne når at blive det!

20 februar 2011

Nisseri.

Nogen har nok leget med min nisse. Det er helt sikkert, at hun ikke selv har gjort det!

Gaver ;o)

Se denne smukke blomst fra Troldekugler. Den var i en smuk lille pakke fra min bror+ familie. Perlen sidder på fantasikæden, som jeg havde i forvejen. Jeg glæder mig til at bruge den. Fra kærestens bror med fruen fik jeg denne flotte blå! glasperle til mine Troldekugler.
Garnet er starten på Camomille som pt. hærger i strikkeland. Desværre kan jeg ikke fange den smukke grønne farve Pæreskal fra Garnudsalg

Jeg tror min svigerfar har haft det rigtigt sjovt, da de skulle lave min gave!!!
Tak Oda og Aage. Godt I ikke havde meldt mig ind ;o) Indholdet skal bruges til noget mere fornuftigt end et medlemsskab af Venstre.
Jo, jeg blev godt begavet; mere end jeg var i forvejen.....