31 december 2010

Slut med 2010

Godt nytår til jer alle.
Her fejres nytåret sammen med svigerfamilien. Arbejdet kalder nemlig kl 01.30.

24 december 2010

Det skal man bare aldrig sige.



I sidste weekend spurgte jeg kæresten om han havde købt min julegave. Tilbagevendende begivenhed hvert år på den her tid af året. Tjaaaaaanneeeeaaahhhnnjaaaaaahhhhhmåske.

Han ville så lige fortælle mig at han ville sætte pris på en gave der var større end 20x20 cm. Det skal han få. Et stykke affaldspap, julepapir og noget sytråd. Bingo og hans skjorte er større end de opgivne mål. Hæhæhæ. ØØØØØØHHH hvordan får jeg den ind i Fiestaen igen uden at ødelægge papiret der er kommet udenpå......

Glædelig jul til jer alle

Vi viser dekorationen ved fordøren før der kom sne. Den er også sød med et lille drys sne. Jeg er ude og hjemme i julen. Noro er med. Vores kattepasser er faldet og har slået sig til lirekassemand. En uge på sygehuset og han kom hjem i går. Han savnede sin lille hund. Det bliver vist en stille jul for ham.



Ikke at min jul bliver mere hurtig. Et enkelt familiebesøg og årets uldne tradition; besøg hos en fibersamler i Ålborg. Uhu hvor jeg glæder mig.







Glædelig jul til jer alle.

18 december 2010

Pakken åbnet.




Så blev pakken jeg sendte afsted i Unikarinas pakkeleg åbnet. Nu kan jeg godt vise billeder. Det er en skøn ide, jeg så på en side, da jeg strøg verdenen rundt og kiggede på Waldorf-dukker.

En gammel kop og en teske, stof og broderiprogram på symaskinen og så lidt lim. Hokus pokus: en nålepude er født. Måske skulle jeg lave een til mig selv også. Har en ekstra kop :o)

Spændingen stiger ;o)

I dag skal min pakkeven i den kreative pakkeleg åbne sin gave, og jeg er d... spændt på hvad hun synes om den. Indtil dato er der ikke blevet pakket noget ud der bare ligner min gave! Uha jeg håber du kan bruge gaven. Hører man en anelse desperation og præstationsangst?

05 december 2010

Pakkekalenderleg.

Jeg er selvfølgelig også med i Unikarinas pakkeleg. Min pakke skulle så åbnes i dag. Heldigvis for jeg er dårlig til at vente på gaver.
Dorte har sendt mig denne fine gave. Indeni var der dette smukke pinde-etui. Farverne er forrygende og udførelsen er til 12.
Tusind tak, Dorte. Nu har jeg da et sted at opbevare min strømpepinde, der altid er væk, når jeg skal bruge dem.

Er det ikke smukt? og slet ikke mine farver ;o)


04 december 2010

Kattekavalkade

Det er hårdt at være kat her. Man skal være selskabelig, lækker, hyggelig, irriterende, sovedyr, fotomodel, lårvarmer og mere af den pakke. Ikke så mærkeligt at man bliver sådan lidt sløv.



Jo det er hårdt at være lækker :o) og bliv så lige færdig med at jagte mig med den der.

03 december 2010

En lillebitte smule sne.


Så fik vi så meget sne at det var nødvendigt at tage sneskovlen frem. Her er det mine asparges der er foreviget. Selvom jeg er glad for farven blå har vi altså ikke blåt sne her. Jeg tror jeg skal have kigget i manualen til kameraet.

Juledekorationer.



For første gang i flere år har jeg juledekorationer i min stue.
Niks, jeg har ikke selv været på banen. Jeg er nogenlunde til det, men min søde svigerinde er superdygtig. Hvorfor så selv stå og fedte med det? Krukkerne er genbrug fra sidste år og lidt af pynten er nok 10 år gammel. Her er de dog foreviget udenfor, så man rigtig kan se dem.

29 november 2010

Pakken er sendt.


Så er pakken til kalenderpakkebyttelegen sendt afsted ud i Danmark. Den er lidt klumpet pakket ind, men mon ikke det er indholdet det kommer an på. Puha, jeg har præstationsangst. Selvfølgelig er ingen forpligtiget ud over sine evner, men alligevel ;o)

27 november 2010

Blomster!


Kæresten og jeg havde en aftale om at jeg skal bringe og hente ham til julefrokosten i aften. Da jeg kom for at hente ham fik jeg en smuk buket blomster. Hmmm, synes han jeg er sød eller er det aflad på forhånd??
Helt sikkert det første ;o)

Update: Han er helt sikkert glad for mig. Jeg hentede ham fra julefrokosten og han kom hjem i fin stil trods sne og vind.

Chokoladejulekalendersok.

Altså jeg gad godt have den her julesok. Kæresten har fået den i stedet for en chokoladejulekalender. Men han skal da ikke snydes for chokoladen? Nej nej. Der er da masser af chokolade i den her. Eller er det for meget? Hmmm det tror jeg næppe han synes. Velbekom :o)


26 november 2010

Kaffe Fassett i Silkeborg

I dag vil Silkeborg museum blive overrendt af en flok snakkende og strikkende kvinder. En mand vil holde foredag. Han gør det igen i morgen.
Ses vi? Det er mig med strikketøjet :o)

25 november 2010

Posten kom med


en lille smule garn fra garnudsalg.dk. Det er ikke det hurtigste firma til at levere, men nu må det stå sin prøve om det var værd at vente på. Den pistaciegrønne på toppen var en gave..... Hov hov, så meget købte jeg jo heller ikke!

Helt alene i verdenen.

Ja sådan føltes det da jeg kørte hjem fra arbejde. 40 km på landevej og ikke een eneste bil kom jeg til. Jeg så en på en villavej og jeg så spor i sneen efter een, men ingen medtrafikanter.
Sporet efter mig fører fra Thise mejeri til hjemadressen med en lille udflugt ind på tanken. Vi er i vintermode og tanker når benzintanken når halvfuld. Føj det ville være kedeligt at holde på en mørk og øde vej i det her vejr.
PS. klokken var 0215 da jeg var hjemme. Måske var det ikke kun snevejrets skyld at jeg var alene ;o)

22 november 2010

En lille smule....


på arbejde. Åh hvor var det dejligt. Og jeg skal igen i aften ;0) og i morgen......

Jeg håber knæet holder til det, for jeg holder ikke til at gå her meget længere. Jeg glæder mig allerede.

14 november 2010

Clockwork

Et stk Clockwork klar til brug. Opskriften fra Westknit . Garnet er Rauma Inca fra Markno og Shibui fra Garngalleriet i Ry. Desværre viser billedet ikke helt den rigtige farve. Og da slet ikke hvor skønt blødt det er :o)

08 november 2010

Ny avistrøje


For mindst 15 år siden strikkede jeg samme model til mig. Den har så været repareret flere gange forskellige steder. NU har jeg en, der er hel og fin :o). Så længe, det varer, for den her skal nok blive brugt rigtig meget. Det er ikke, fordi det gør meget ondt at blive fotograferet, at damen ser sur ud. 10 sekunder på selvudløseren var ikke så lang tid som forventet.
I morgen tager jeg en tur til Henrichsens uldspinderi og køber garn til een mere. Denne gang til svigerfar. Ja, der er ikke mere af den lyse farve på lager :o)

31 oktober 2010

Endnu en ting til gavekassen.


En lille ny elefant efter opskriften Elijah. Den er strikket i Sandness smart i en skøn limegrøn farve, som er helt umulig at fange på billede.
Han skal bo på Fyn efter jul hos en sød dreng, der sikkert vil knuselske ham.

28 oktober 2010

Øv.

Øv altså. Mit knæ vil desværre ikke med til Kreative dage i Fredericia i denne weekend. Resten af mig vil gerne med, men det nytter ikke noget, at jeg kører derned og så kan jeg ikke gå rundt dernede. For ikke at tale om at komme hjem igen.
Det er der ikke så meget at gøre ved. Jeg må nyde andres billeder og oplevelser.
God tur hvis du skal afsted!

27 oktober 2010

Håndevending nr 1. færdig

Færdig med den første men absolut ikke sidste Håndevending fra Geilsk. Farven er dyb lilla og meget smuk. Jeg har snydt og fotograferet på en bølje. Det er nemlig ikke min størrelse :o) Den er til den store kasse med julegaver. Jeg synes den er flot uanset hvordan man vender den. Jeg skal helt sikkert også have een selv.


Jeg undrer mig meget over garnforbruget. Der var 4 bundter med i kittet, men str L, som denne er strikket i, vejer kun 138g. Dejligt med en designer der sender garn nok med.

26 oktober 2010

Pausebillede

Mens jeg venter på at batteriet til mit gamle olympus kamera lader op og Håndevendingen tørrer; Tja så tager vi lige et pausebillede ;o) Er han ikke bare skøn? Og nej, det er ikke kæresten!
Mit fine tynde Casio kamera har lavet en objektivfejl (som vist er en kendt fejl). Øv for jeg kan så godt lide det. Det kan sikkert ikke betale sig at reparere et kamera til 1500 kr. Så er der basis for et julegaveønske.
Update: Expert i Skive, hvor kameraet er købt fortæller mig, at der er 2 års garanti på den!!! Juhu. Skal bare aflevere den hos dem og de sørger for reperation!!

20 oktober 2010

Jeg strikker altså lever jeg



Var det ikke sådan det var? Måske ikke, men når der nu skal være noget galt med skroget, så er det godt at det er knæet! Tænk hvis det var albuen eller skulderen. Det er ikke let at strikke når de øvre regioner strejker.











Altså strikker jeg og hygger mig med det. Det er den her skønne model der er på pindene i farven rigtig lilla. Billederne er tyvlånt hos Bente. Håber det er ok. Jamen der er da Geilsk i en håndevending.

18 oktober 2010

Elsk mig i nat

Lørdag aften var vi i Musikhuset i Århus for at se Elsk mig i nat. Superflot forestilling. Det var lige for en gammel dame. Dog var lyden lige høj nok, synes jeg, men kæresten, der er 3 år yngre, mente det var perfekt. Om han så er mere døv skal jeg ikke kommentere på. Jeg ville gerne have hørt Jimmy Jørgensen, men det var i stedet Joachim Knop. Og jeg er slet slet ikke skuffet! Wow han kan synge. Frank Tiel var super og Annette Heick var helt utrolig.
Frem med de positive ord. Jeg forstår godt at der har været alt udsolgt til denne forestilling. Man havde på en sjov og god måde flettet de bedste sange sammen fra mit "danske" 80'er liv.
På mange måder minder den lidt om We will rock you der gæster MCH i Herning til foråret. Den så jeg i London og det var hvert et £ værd. Nå ja, kæresten betalte ;o) Godt det var det!

13 oktober 2010

Gaver gives bort

Jeg er ikke meget for det men det er nødvendigt ;o)
Uha jeg gad godt vinde een af de her hos Helle . Måske man skulle kigge lidt på siden hvor de er fra. Du behøver ikke deltage hos Helle= flere chancer for mig.

Ikke så dårligt alligevel.

Når man nu tænker på, at det kunne være albuen eller skulderen, der skulle drille. Tja, så er det da godt at det "kun" er det der f... knæ igen. Nu har knæet, overlægen og jeg en aftale i næste uge.
Indtil da strikkes der og læses en del bøger. Min trofaste støttepædagog er ved at pakke sit hjem ned og skal flytte. Hun har så desværre ikke tid til at underholde mig. Godt hun ikke flytter til verdens ende.
På webstrikkerne festival så jeg en skøn bolero. Den slags er ikke altid lige mig, men den her var der muligheder i. Den første blev for lille men den blev afhentet ;o)
Bedre gik det med denne her. Jeg tror den måske vil blive brugt.
Jeg har strikket efter denne opskrift fra Ravelry. Garnet er noget tyndt uldgarn x4. Noget fra et lagersalg i Herning engang.

06 oktober 2010

Oss' mig sagde katten.

Kradsebræt brugt på en anden måde.

Nåhhh ja

Ja altså så købte jeg også Annette Danielsens nye bog. Der er ikke een eneste model jeg lige får lyst til at strikke. Og det er jeg vist helt alene om i Danmark.

Sådan lidt af det hele.

Ikke fordi det her skal blive en madblog men en engelsk bøf i strimler, wokblanding, forårsløg om efteråret, broccoli, champignon og pasta kan da blive lækker aftensmad.
Årets indkøb på Webstriks strikketamtam på Næstved vandrehjem. Bentes hjemmespundne silke/alpakka i en mørkere farve end på billedet.

Lørdag blev brugt på en workshop med Christel Seyfarth. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om det. 350 kr for kaffe og et stykke kage, 200 billeder fra CS og så en kort gennemgang af, hvordan hun strikker og laver garnnøgler. Jeg var blevet advaret men trængte så frygteligt til at komme ud af huset. Besøgte også Strikke-feen i Thisted, som var arrangør af eventen... Butikken var der ikke noget i vejen med. Godt man ikke bor tættere på ;o)


Selvom jeg nu på 3. uge sidder her med et knæ, der ikke vil som jeg vil; Ja så sker der lidt,.

21 september 2010

Lidt strik på kanalen

Ja der bliver da strikket lidt. To Mobilhomes er det da blevet til. Den tredie er ikke monteret endnu. Mangler lige vindue og en blomst. Sjovt lille pausestrikketøj.

11 september 2010

Hmm hvordan mon man gør det???

Altså det går jo fint med at have en blog. Ikke, at jeg er særlig aktiv, men det er jo rart at have et sted, hvor man kan vise familien i udlandet (Sjælland), hvad jeg laver.
Nu bøvler jeg med at lave mit logon om. Jeg vil gerne have min gmail som logon, men det kan jeg sgutte finde ud af. Altså må man oprette en ekstra administrator. Derfor jeg gentager jeg mig selv i sidebaren.
Hvis du sidder med løsning, så slip en kommentar.

09 september 2010

Pengene er brugt på Noro


Så er lommepengene til årets webstrik-festival brugt på Noro. Ikke garn, men katten der elsker en god kattefight i gården. Det kostede så en tur til dyrlægen, som kunne konstatere en byld og feber. Et skud pencilin og hun er god som ny om et par dage. Fandens møgkat. Vil du med i seng n Noro, du må sove ved min pude ;o)

24 august 2010

Ferie i Hamborg


Vel hjemme igen efter en hyggelig weekend i Hamborg. Vejret var fint. 25 grader og tørt. Vi kunne sidde på terrassen og drikke kaffe frem til kl. 23.30 uden overtøj :o)
Garnkøb blev der ikke meget af. Gik i Karstadt og købte lidt Regia strømpegarn fra den nye kollektion. Besøgte en boghandel og købte en strikkebog!!! ;o) og senere en tur på banegården, hvor kioskerne havde en del blade og hæfter.
Kæresten fik kigget lidt elektronik i Saturn. Faktisk delte han besøget over to dage for ligesom at nyde det lidt længere. I mens sad jeg på en bænk i solen og strikkede strømper. Jo vi hyggede os.
Posted by Picasa

11 august 2010

Derfor strikkes der ikke.

Derfor er der ingen strikkebilleder. Der spindes i stedet. Noro spinder og jeg spinder ;o)
Bundet vejer 76 g og der er ca 178 meter 2 trådet uld af en anden farve end der sædvanligvis findes her på bloggen. Jeg tror der måske kan blive en bette halsklud ud af det.

Strik out på terrassen.

Der blev givet gaver(til mig ;o) ), der blev strikket, der blev spist, der blev hygget. Jamen med undtagelse af vejret var det en rigtig god dag. Heldigvis havde vi loft over. På et tidspunkt troede jeg dog at teltet var fløjet over til naboen. Teltet og gæsterne blev da.
Her ses et udvalg af gæsterne. Jeg tror de hyggede sig mens kaffe, te og ost flød fra køkkenet, der blev bestyret af kæresten. Susanne og Lisbeth, der kom i maleoutfit, blev lidt længere og hjalp med at rydde op.

Det var en dejlig dag og var det ikke lige for det ustadige danske vejr, var det oplagt at gøre det til en tradition.

24 juli 2010

Kæresten mener, at det er synd, at jeg ikke kan strikke jævnt. Hm, sådan ser det da også ud på det første billede.
Det ser da meget jævnt ud på det her billede.
Et Shetland triangle fra bogen Wrap style. 178g Geilsk silkehør på pind nr 3,75. Der er strikket 17 rapporter i højden i stedet for 10.
Den kommer i gavekassen for det er ikke lige min farve. Har været udmærket TdF strikketøj.

19 juli 2010

Herning sjal til Oda

Så blev "svigermors" Herning-binde-hede-sjal færdig. Her ses hun med den på. Hed er den. Hun burde skumsvede på billedet da hun er fotograferet en af de varmeste dage i år.
Den smukke grå farve lige hende! Og det er een af hendes yndlingsfarver. Garnet er Supersoft med casmere. Vægten er 230 g.