kan der ryge mange tanker gennem hovedet på een når man nu ikke kan sove. Der bliver tænkt store tanker og der tænkes små, meget små, tanker. Men lige nu i natten mellem vågen og søvn kommer der mange tanker farende frem i første række.
Som nu f.eks: jeg surfer fra blog til blog og afprøver andres lister over blogs de besøger. Et af stederne kom jeg til et link til Silent Knitter som er tavs for evig. Linket virkede ikke og jeg blev glad, for så havde familien nok endeligt slettet bloggen så lang tid efter at Hanne gik over på den anden side. Senere skulle jeg lige prøve at taste adressen ind og Vupti, der var siden. Det gjorde på en eller anden måde ondt. Det var Hannes talerør og showroom. Nu står den tavst og samler støv. I morgen vil jeg fortælle kæresten hvordan han sletter denne blog når jeg ikke selv kan gøre det.
Hverken Hanne eller andre forsvinder fra vores hjerne og hjerte fordi bloggen forsvinder. De gode minder vil vi jo altid bære med os.
Så kære familier til afdøde med blogs; man mister kun een gang. Bloggen ribber bare op i alt for meget.
4 kommentarer:
Korrekt Anette! Jeg har det på samme måde.
Men så længe jeg har den på min bloglines, så kan jeg ikke lade være at kigge på Hannes blog. Tror også jeg vil få den slettet, for det er jo ikke derinde man mindes hende..
Jeg slettede Hannes blog fra min liste så sent som i går - det holdt hårdt. Har LÆNGE ville gøre det, men kunne bare ikke få mig selv til det...
KH Tina
Kære Anette.
TAK for sparket!
Nu har jeg læst Hannes blog fra start til slut en sidste gang, knebet en tåre eller to - OG så har jeg også slettet den.
Hun lever videre inde i os - og via alle de herlige billeder vi har af hende - med og uden dominobukser af strømpegarn!:-)
Stort knus fra Marianne
Så sandt som det er sagt Anette. Vi har hende stadig i tankerne.
KH Lise
Send en kommentar