06 maj 2008

Sommerferie.

Nu skal det handle om vejret. Jeg har i denne uge min første uges ferie i dette ferieår. Og jeg har bestilt regnvejr og indevejr. Niks, mine forbindelser er ikke en skid værd! Nu er jeg tvunget ud i haven hvor ukrudtet tager overhånd og græsplænen skal slås. Men så skal der råhygges med kat og strikketøj bagefter. Noro kan godt lide at være udenfor; endnu kun i snor. Hun kigger lige lidt på reviret og slanger sig under stauderne i bedet. Dejlig snavset kat i sofaen.
Jo når nu solen er her; ja så nyder vi det. ;o)

4 kommentarer:

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Susanne sagde ...

kolde drinks og gang i grillen er vel også et must i sommerferien ?!?
Du må lige nusse Noro lidt pa maven fra os :o)
Kh
Susanne

Anonym sagde ...

Hej Anette
Det lyder som om i hygger jer, bare det var mig som havde fri.
Ida, Silkeborg

Anonym sagde ...

Odense, 18. maj 2008

Kære strikker/garnentusiast.

Vi er en gruppe på fire studerende fra Syddansk Universitet i Odense, som er i gang med vores afsluttende eksamensprojekt på sidefaget ”Kultur og betydning”, og i denne forbindelse tillader vi os at rette henvendelse til Dig i håbet om, at Du kan hjælpe os i strikningens og garnentusiasmens tjeneste. Vores projekt omhandler garn og strikning som kulturelt betydningsfænomen i vores del af verden, hvor tilværelsen for mange mennesker bl.a. er kendetegnet ved (over)forbrug og en evig stræben fra sted til sted – både rent fysisk og mentalt. Set i denne sammenhæng er strikning og alt, hvad det indebærer, interessant.

Naturligvis kan vi ikke basere vores projekt alene på vores antagelser, og her kommer Du ind i billedet. Nedenfor er oplistet seks spørgsmål, som vi håber, at Du vil tage Dig tid til at besvare og maile tilbage – og Du må gerne svare så kort og præcist som muligt, men uddybende kommentarer er naturligvis velkomne. Besvarelserne bliver anonymiseret og kommer udelukkende til at danne et fundament, hvorudfra vi kan sige noget generelt om, hvem der strikker og lignende. Dine udsagn vil ikke blive brugt i kommerciel sammenhæng.

Spørgsmålene:

1: Køn

2: Alder

3: Hvem strikker Du til (som privatperson og altså ikke med henblik på salg)?

4: (Hvis Du strikker til dig selv:) Bruger Du det, som Du strikker, i flere sæsoner?

5: Hvad er vigtigst for Dig: garnets pris eller garnets kvalitet?

6: Køber Du garn i en butik eller på nettet? (Hvis ikke Du køber garn på nettet, kunne Du da finde på at gøre det alligevel?)


Med venlig hilsen og på forhånd tak for hjælpen,

Hanne, Kamilla, Mai og Marie


Kontakt: Marie Nordheim: marie_nordheim@hotmail.com