20 oktober 2009

Haven i dag.

Sådan ser Anettes torv ud i dag. Navnet skyldes min "sjove" kæreste der mener at terrassen er lige så stor som byens torv. Ok måske har han lidt ret for samlet har jeg fliser på 165 kvm i haven. Ikke for meget når man ikke er så vild med at slå græs.
Sikke et strik in der bliver plads til.
Der er ikke noget billede af resterne af græsplænen da det ikke er så pænt endnu :o)

Donna færdig!!

Sådan ser en Donna ud set fra ryggen. Hun er smuk!



Og sådan ser hun ud på forsiden. Smuk!
Nu er hun heldigvis færdig. Opskriften og garnet fejler ikke noget. Dog er der stavefejl i opskriften, hvilket der ikke plejer at være fra Hanne Falkenberg .
Hun ligger lige nu til tørre og skal være klar til lørdag hvor svigermor skal have sin fødselsdags-julegave. Den passer hende på en prik. De eneste ændringer er at jeg har taget ind til 72 m i ærmerne i stedet for 68 og så har jeg strikket 6 cm kortere ærmer. Heldigvis!! for ellers havde der ikke været nok af bundfarven. Der var 283g i pakken og der er 3g tilbage efter montering.
Jeg håber hun slider den op.

20 september 2009

Beviser ;o)

Her ses beviset for min påstand om at min Promenade er færdig. Jeg siger med det samme at billedet ikke viser de rigtige farver. Den lysgrønne er lime og flot sammen med de andre farver. Jeg havde glemt mit kamera så vi måtte nøjes med mobiltlf.
Jeg er afbildet i mine svigerforældres have da min egen ligner nogen der er løgn. Tja det gjorde den også før som nogen vil vide.
Her ses noget af den før Futtrups Multi-service gik i gang.

Og sådan så den ud da han havde hygget sig et par timer med mini maskinen. Hu hej og min have så faktisk bedre ud.....
Senere er der så kommet sand på og 200 kvm herregårdssten venter på at blive lagt ned. Sikken fest man kan holde der!!! til sommer :0)



03 september 2009

Mangler strikketøj....

Tænk jeg mangler et strikketøj; altså et jeg gider strikke på. Jeg har lidt garn og pinde der passer. Jeg har masser af ideer og lysten er der også... Men alligevel kan jeg ikke komme i gang. Utroligt! Hmmmm mon ikke jeg få kigget på det i morgen...... Jeg kunne strikke sokker på Viktoria eller strikke på min plisse eller strikke på min prøve til en ny avistrøje eller prøve om mit nye knæ vil være med til at spinde lidt. Mange muligheder men først i morgen. Jeg strikker lidt på et par futter til min søde svigerindes far. Han har nemlig sat en ramme om mit bamsebilled fra et tidligere indlæg og vil ikke have noget for det. Næste gang skal han nok forlange gode jyske dollars for det.

31 august 2009

Farlig frø

Måske ikke lige det sikreste sted at tage ophold. Heller ikke for en frø. Billedet er ikke fup. Den sidder på kædeskærmen på min fars cykel. Jeg blev lidt overraket da jeg fik øje på den. Heldigvis blev den siddende mens jeg hentede kameraet og fik taget at par billede. Måske er den bange for at få vand ;o). Det har nemlig regnet en del her i dag. Perfekt vejr til at gøre promenaden færdig. Billeder følger snarest... inden en måned....

24 august 2009

I en stille nattetime

Sidder her i en stille time i natten og kan ikke lige sove. Mon ikke alt går alligevel. Jeg skal jo ikke noget særligt, når det bliver lyst igen. Jeg tror det skyldes den megen medicin i forbindelse med min knæoperation d. 11. august. Damen har nu uni-knæ! Slidgigten blev for slem og jeg blev tilbudt operation. Desværre gik det så ud over turen til London i denne uge, men mon ikke jeg når det på et senere tidspunkt.
Noro og jeg er på rekreationsophold hos kæresten og huset hjemme bliver overvåget så længe.
Vi har dog været der en del alligevel da jeg/vi/kæresten har taget taget af et gammelt skur der skal væltes. Han har udført et stort arbejde og for at bøde lidt på det, inviterede jeg ham på Tambohus Kro til en stor fiskebuffet. Uhmmmmmm det var godt. Vi kan begge godt lide fisk og vi fik vores maver fyldte. Der var multe, pighaj, kulmule, rejer, krabbekløer, muslinger, laks, lys og mørksej og og og. Jeg kan ikke huske det hele men det var godt. Det var sidste gang i år at de havde fiskebuffeten, men den kommer igen næste sommer fra juli.
På strikkepindene sidder Hanne Falkenbergs promenade i farve 6 der er mest grøn :o) . Jeg mangler den sidste vinge og så er den klar. Jeg har ønsket mig den siden jeg prøvede Christas til strikkekongressen i Skælskør. Nu skulle det så være. Glæder mig til at bruge den.

27 juni 2009

At få det bedste ud af det.


Når man nu har det bedst i skyggen og lidt jord under kløerne ikke er det værste; ja så er det sgu godt at være kat her på matriklen. Udkrudtet vokser vildt og der er masser af jungle at lege i. Eller man kan tage sig en slapper under sofaen. Det er så ok missekat, for det er skønt vejr og vi skal jo ikke noget. Jeg er kun lidt misundelig på de som har ferie nu..... Men solen slipper vel ikke op???

12 juni 2009

Nye sokker.

Sådan kom kærestens nye sokker til at se ud. De er strikket i Zauberball Brombær Købt hos Wollsucht i Flensborg. De er det 12 par af årets 20, som er målet. Bare sådan for sjov.

Mens jeg venter...

Mens jeg venter på at hende kvindemennesket skal tage sig sammen til at kæle med mig kan jeg passende bruge tiden sådan her. Man bestemmer vel selv, hvordan man vil bruge en computer. Nogen surfer og jeg hviler ........
God weekend og husk der strikkes i det fri i morgen lørdag. Hun skal til Ry, men jeg bliver vist passet = guffer. ;o)