08 januar 2012

Julen kom og gik.

Hov hvor forsvandt tiden hen? Og den tog julen og nytåret med ;o) Jeg afholdte ferie i ugen mellem jul og nytår og hvor blev den uge af?
Nu sidder jeg på 5. døgn med feber og betændelse i mit knæ med Oxford protesen.  Yeaaahhhh :o(
Hurra for min Ipad og wordfeud.  Bare pokkers at man ikke kan opdatere blogger med Ipad.
Jeg kravler tilbage under mit tæppe. Ses.




24 december 2011

Elle-Fant

Endnu en elefant er sprunget af pindene. Denne er til kærestens kusine som har udtrykt begejstring for sønnernes elefanter. Nu får hun så sin egen med balletskørt og perlekæde. Perlerne er bordpynt fra deres bryllup. Genbrug er godt. Garnet er Hjertegarn Vidal alpaca.
Jo der er ikke et øje tørt ;o)

07 december 2011

Til Manne og andre Bifroststrikkere

Hej Manne.
Jeg håber du ser det her.
Når jeg skriver at der er fejl i opskriften på Bifrost, mener jeg, at der ikke er sammenhæng mellem det hun skriver og det hun reelt vil. Hvis du skriver rækkemønsteret ud, vil du se at du ikke kan strikke antal omgange og stadig lukke af på sidste omgang. Du skal først strikke møbiussen og den del er ok. Det er når du samler/slår masker op igen at det går galt for hende. Saml op, strik og luk på den 3 omgang med ud og indtagninger. Så er alt ok. Skynd dig at slå op efter Cat Bordhis måde og strik. Det er et skønt stykke strik, især når den er færdig.
Sæt i gang ;o)

Årets juledekoration 2011

 Årets juledekoration fra min svigerindes hånd. En glasvase med mos og lysholder til fyrfadslys, lidt julekugler og kogler og vupti har man en dekoration. Der er vist noget oasis inden i moset.
Beklager den dårlige billedkvalitet, men det er ikke let at fotografere uden dagslys <);o)

28 november 2011

Intet julegavestrik.

Lige om snart er det jul, og der er ingen julegaver på pindene. Jeg har ingen ideer til nogen i familien, så i år slipper de næsten alle for hjemmelavede gaver. Dog skal kærestens onkel have sokker, som han har fået de sidste 9 år. Jo det er en tradition, som jeg aldeles ikke skal bryde :o)
Mon ikke jeg kan strikke lidt alligevel?

14 november 2011

Bifrost

Endnu en dims er kommet af pindene. Bifrost fra Livistrik.dk.  Møbius forklaret på en udsædvanlig dårlig måde med endnu dårligere billeder. Nå ja og så en fejl i opskriften. Det er f.. ikke ok. Farverne i semilla-garnet har butikken valgt og dem er jeg meget tilfreds med.
Det irriterer mig meget, at man/designeren ikke tager sig tid til at gennemlæse en opskrift før udgivelse. Hendes forklaring var, at opskriften var lavet til et andet garn. BØØØØH! Det ændrer da ikke noget på en fejl. Antal omgange og mønsterpinde skal f. passe sammen.
Men ellers går det godt. Der strikkes julegaver på fuld kraft. Pludselig er vi nemlig midt i november. Videre ;o)

29 oktober 2011

Kreative dage 2011

Tinas tørklæde.
 Nå ja, vi kom da også til messe i Fredericia. Jeg havde bestemt hjemme fra at jeg ville købe Rasmillas skønne garn og opskrift til Tinas tørklæde. At der så kom lidt mere i poserne hos diverse forhandlere... bum bum bum. Et par glasperler som jeg pt ikke kan finde. Et fingerbøl.
Strikkede og filtede musefamilie

Et flexibelt fingerbøl til brug når fruen broderer.
Og en pose mus. Var det ikke noget, Connie? Så kan du selv bestemme hvor de skal være ;o)

På tur med Lisbeth

 Fredag stod i garnets og hyggens tegn. BC garn holder udsalg denne weekend, og der er er Kreative dage i Fredericia
 Her ses rovet fra BC. Semilla til endnu en Bifrost fra Livi-strik. Santa Fe fra BC, fordi det er rart at have lidt på lager. Brunt uldgarn til dukkehår og en lille smule shetlandsuld til lager.
Vi mødte da også et par stykker vi kendte hos BC :o) Rart man ikke er alene med sin hobby.

21 oktober 2011

Kedeligt indlæg

Jeg leger lidt med mit nye legetøj. Jeg har været heldig. Jeg prøvekørte en del forskellige biler i september måned og fandt til sidst min bil. Hos Mazda kunne man deltage i en konkurrence om en iPad 2. Man skulle bare udfylde en seddel med navn osv samt hvilken bil man havde prøvet. Normalt udfylder jeg aldrig den slags, men uvist hvorfor..... Nu har jeg både en Mazda 2 og en iPad 2. Begge dele er helt ok med mig. Dimsen her er gratis; det er bilen desværre ikke. God weekend til jer.