31 maj 2008

Det er hårdt at ......

have gæster. Det hjalp ikke meget at hun lå på maven for mig. Hun glemte at hive ukrudtet op. Heldigvis for ellers var der jo ikke noget at gemme sig i.

Nu tager vi lige en slapper ligesom vore gæster sikkert gør det. Tak for en god dag med masser af snak og nussen.

Lige om lidt...

kommer Ida. Mon man skal finde kost og rive frem eller bare nøjes med stol parasol og kolde drikke? Det første var dælme fristende......

30 maj 2008

Se min kat

Ikke noget særlig godt billede men den viser da at min kat mangler lidt pels på låret. Appetiten er også væk, så det er ikke let at få medicin i damen. Ikke engang Limfjordsdanboen frister.
Mon ikke det går alligevel. Desuden er der lidt infektion i øjet. Måske som følge af øjencremen der bruges når man bliver lagt i narkose.
Nu tager vi lige en slapper i weekenden og så må vi se hvordan det går. Hun går sjovt, men træder på poten igen.

26 maj 2008

Åhhhhh.

Jeg har lige snakket med dyrlægen og Noro skal opereres på torsdag. Hun bliver hel og fin igen.
Heldigvis!!!!!!!!!!!!!!!!! Så kan jeg vist sove.....
PS Tak for hilsnerne.

24 maj 2008

Lykken er f... lunefuld.

Her gik jeg så i min egen lille verden og følte at alt bare var godt. Godt nok gik Noro hjemmefra en fredag aften og blev væk i et døgn. Hvilket så resulterede i, at jeg gik lidt op i limningen, men hun kom hjem igen. Lykken var tilbage i det lille hjem. Ganske vist haltede hun på det venstre bagben, men hun var hjemme igen. Ugen gik og det blev lidt bedre, men ikke nok. Den venlige dyrlæge blev kontaktet og en tid blev aftalt.
Efter konsultationen var det tid for røntgen; billeder blev taget og der var en midlertidig diagnose. Brud i hoften og noget i knæet.
Det var noget af en opvågning. Jamen hun springer da rundt og leger osv. Ganske vist på kun 3 ben men......
"Vi kontakter dig på mandag, hvor du vil få at vide om vi kan gøre noget!
Så er det som om der er meget lang tid til mandag morgen!!!!!

06 maj 2008

Sommerferie.

Nu skal det handle om vejret. Jeg har i denne uge min første uges ferie i dette ferieår. Og jeg har bestilt regnvejr og indevejr. Niks, mine forbindelser er ikke en skid værd! Nu er jeg tvunget ud i haven hvor ukrudtet tager overhånd og græsplænen skal slås. Men så skal der råhygges med kat og strikketøj bagefter. Noro kan godt lide at være udenfor; endnu kun i snor. Hun kigger lige lidt på reviret og slanger sig under stauderne i bedet. Dejlig snavset kat i sofaen.
Jo når nu solen er her; ja så nyder vi det. ;o)

27 april 2008

Koldinghus+ Netmasker






Lørdagens tur gik til Flensburg for at købe KnitPicks og lidt andet. Rart med kærestens stationcar. Ja altså ikke til strikkepinde, men så meget andet der fylder mere. 3 bundter strømpegarn blev det også til. Jeg besøgte butikken Woll-Sucht og i den var der masser af lækkert garn. Uhm. Besøg den hvis I kommer til Rote Strasse. Betjeningen kunne man ikke klage over. Når mit tyske ikke var nok; ja så klarede en anden kunde oversættelsen. Mine anbefalinger til dem.


Turen hjem gik via Koldinghus hvor Netmaskerne holder udstilling med en gennemgående tråd: empire. Der var mange flotte kjoler, men en lystosse som jeg måtte da kigge på en bestemt. Se udstillingen og find den ;o)


Garnet jeg købte var 2x Trekking og et bundt Collinette Jitterbug.

Selvom det blev en lang tur så føltes den ikke sådan. For een gangs skyld kunne jeg strikke og lige "fintænke" lidt på vejen hjem.

06 april 2008

Super Karla delete.

Kig godt på billedet for længere kommer mit Super Karla sjal ikke. Jeg gider det ikke. Det er en ok opskrift, garnet er helt i top, men gnisten mangler ;o/
Jeg finder sikkert noget andet at komme på pindene. Der er andet garn i reolen eller man kan købe noget mere.
Weekenden er gået med at lave ingenting. Strikket lidt sokker, leget med katten, gloet fjernsyn og sovet længe. Jeg ville egentligt have monteret rib-dimsen på min strikkemaskine, men det var ikke let med sofaen klæbende til numsen. Det bliver vel weekend igen. Nyd det sidste af denne. Det gør vi.

Fint besøg


Noro havde fint besøg sidste weekend. Katrine kom og gjorde sit til at underholde både sig selv og Noro. Her ses de dog tage en slapper på sofaen. Kom bare igen Katrine, og tag evt. din mor, Jane og Ida med.

03 april 2008

Når kvinder lyver.

Denne her kom på mail og den er rigtig sød:

En dag sad en syerske og syede nær elven, da hendes fingerbøl pludselig faldt i vandet. Da hun skreg kom Gud til og spurgte, "Mit kære barn, hvorfor græder du"? Syersken fortalte at hendes fingerbøl var faldet i vandet og at hun skulle bruge den for at hjælpe sin mand med at tjene til livets ophold. Gud sænkede hånden ned i vandet og tog et fingerbøl i guld dekoreret med perler. "Er dette fingerbøl dit"?spurgte Gud. "Nej", sagde syersken. Gud sænkede igen hånden i elven og fandt et sølvfingerbøl med safirer. "Er dette fingerbøl dit"? spurgte Gud. Igen sagde syersken nej. Gud undersøgte bunden af elven igen og fandt et fingerbøl i læder. "Er dette fingerbøl dit"? spurgte Gud."Ja", sagde syersken. Gud blev så glad for kvindens ærlighed at han lod hende beholde alle tre fingerbøl og kvinden drog glad hjem. Nogle år senere gik syersken tur langs elven med sin mand, da han pludselig trådte forkert og faldt i vandet og forsvandt. Da hun skreg om hjælp dukkede Gud op igen. "Hvorfor græder du, mit barn", sagde Gud. "Åh Gud, min mand er faldet i elven!". Gud gik ud i elven og kom op igen med George Clooney. "Er dette din mand?" spurgte Gud. "Ja,"græd syersken. Gud blev skuffet. "Du lyver! Det er en synd!".Syersken forklarede "Åh, tilgiv mig min Gud, det er en misforståelse. Ser du, hvis jeg havde sagt nej til George Clooney, så var du måske dukket op med Brad Pitt. Når jeg sagde nej til ham, så havde du hentet min mand. Havde jeg så sagt ja, ville du givet mig alle tre. Men Gud, jeg har ikke det bedste helbred og kan ikke tage vare på alle tre ægtemænd, så det er DERFOR jeg sagde ja til George Clooney." Og Gud lod hende beholde ham.
Moralen i denne historien: Når en kvinde lyver, er det for en god og ærlig grund, og i den bedste interesse for andre.