04 september 2005

Her er mit 1. forsøg med et strikket sjal.


Her ses mit 1. forsøg udi kunsten at strikke et sjal. Jeg blev totalt forelsket i mønsteret og modellen, da jeg så den første gang. Den er fra bogen Best of Knitters Magazine: Shawls and Scarves.


Det er strikket i babyalpakka indkøbt i Peru. Og selvfølgelig manglede der lige en lille sjat til slut. Min svigermor ville ikke rejse derover igen bare for at hente lidt garn til mig, så jeg måtte ud på det danske marked for at finde noget, der kunne bruges sammen med. Karen Noes silky passede perfekt i farven så det sidste hjørne blev strikket i det. Jeg er normalt ikke til sjaler, fordi jeg ikke bryder mig om at der sidder i flere lag i nakken. DET gør det her ikke pga faconen. Dejligt, det skal jeg nok få brugt en del.

Ellers strikkes der barselsgaver og sokker i garn fra mit forrige indlæg. Spændende, hvordan de kommer til at se ud. Jeg må vente og se........

01 september 2005

Se nu bare her..


Se bare lige, hvad jeg er kommet til at købe. Jeg tog til Flensborg med Angelikas turistfører over garnbutikker, og jeg fandt dem alle! Det var meget spændende at se disse butikker, og især Carlotta i Rote Strasse var jeg vild med. Hun så også lidt overrasket ud, da jeg, på dårlig tysk, fortalte, at der blev reklameret for hende i en dansk gruppe. Nu er det bare spændende at se de færdige resultater.

22 august 2005

Reklame

Jeg vil gerne benytte dette indlæg til at gøre reklame for en kollega, der i foråret 2004 begyndte at male. Det slipper hun rigtigt godt fra, synes jeg. Jeg er jo nok lidt forudindtagen ,men kig selv under Galleri Friis som er det sidste link i rækken af blogs og hjemmesider. Sanne har udstillet flere steder her i og omkring Holstebro. Det er godt man er ejer af nogle af hendes tidlige produktioner. Tænk om de bliver penge værd ;-). Jeg håber du læser alt dette, Sanne, og rødmer lidt.... Nå nej, det er usandsynligt at du kan rødme....

13 august 2005

Utroligt at man aldrig bliver klogere.

Jeg er for go' til denne verden. Een af mine kolleger kom og spurgte med fin stemme, om jeg ville strikke et sjal til hende. Nej, det skulle bare være sådan en lille ting til at tage over skuldrene over en lidt bar kjole. Jojo sagde fjolset her, og hun kom med garnet, det skulle strikkes af. Online Flair. Flot stigegarn, men umuligt at strikke, synes jeg. Og nu kommer det værste; det skal være min. 40 cm bredt og 2,5 m langt. Det er meget høj og kraftig pige der skal have sjalet på, så det nytter ikke at lave en lille halsklud. Desværre er der et eller andet i garnet der gør noget ved min hals så jeg strikker i små portioner. Jeg kan nok finde noget at strikke ind imellem. Jeg er en ægte webstrikker så jeg har gang i mange ting samtidig og lidt garn har man da på lager.... ;o)

07 august 2005

Jo der er stadig liv.

Jo der er liv endnu, og jeg venter bare på min sommerferie part 2, der løber af stablen i uge 35+36. Om jeg glæder mig? JA!! for pokker. Jeg ser meget frem til bare sidde i sofaen og strikke og drikke kaffe og se gode film på dvd. På strikkefronten bliver det så lidt med sokker, sutsko, sjaler og babygaver. Faktisk er jeg begyndt at savne rødderne fra strikins og strikkeeftermiddage hos diverse garnpushere. På den anden side kan jeg sagten komme til at købe garn alligevel. Har lige bestilt Rowan Denim hos www.tribsen.dk . Det skal blive til en trøje med lynlås til min kæreste, tror jeg pt. Det kan sagtens skifte retning inden den er strikket.
Nu er der kun 2 mdr. til strikkekongres i Silkeborg. Det glæder jeg mig meget til. Tænk, over 50 strikkefreaks samlet på Silkeborg Vandrehjem. Uha, det bliver sjovt, hyggeligt, oplysende, lærerigt osv for ikke snakke om dyrt. Uha Uha. Melde afbud? Aldrig!! Så ses vi til kongres ??? ;o)

03 juli 2005


Her ses s� Mermaid 1 og 2. Denne gang tog det 24 dage at strikke den. Ja, jeg har arbejde og en k�reste ved siden af ;o) og den slags tager tid....

05 juni 2005


Her ses lige et par Babysokker strikket i Fortissima efter opskrift fra Dansk Mohair. Det er rester fra et par sokker til mig selv. De er ogs� s�de i originalgarnet, hvor de bliver meget mere lodne.

Her er den s� med en vrangvillig model indeni. Min mermaid. Jeg er ikke helt tilfreds, men det bliver jeg. Den h�nger over skulderne og er lidt for lang p� �rmerne. Dog skal siges at jeg heller ikke rigtig har haft den i brug endnu.

20 maj 2005

Mermaid færdig.

Så blev min mermaid fra Hanne Falkenberg færdig og ligger nu til tørre på bordet. Jeg glæder mig helt vildt meget til at tage den i brug. Senere skal jeg nok tage et billede og offentliggøre det. Den er bare blevet så flot, så glæd jer :-)

01 maj 2005


Her ses den glade modtager af Dominotrøjen. Hun blev rigtig glad da jeg afbrød hendes pause i fredags for at aflevere trøjen. Hun troede først hun fik den med posten mandag.