29 januar 2013

Frk Milla i hjemmestrik.

Vi tager lige et billede mere af frk. Milla. Denne gang i futter fra Dansk Mohair og Baby i rib fra design.club.dk.


Baby på bloggen

Normalt ser man ingen babyer på denne blog, men denne gang gøres der en undtagelse. Det hele startede med en barselsgave; dvs det startede nok ca. 9 måneder før ;o) Det vil jeg ikke vide noget om....
Men på et tidspunkt kom hende her til verdenen og en gave måtte gerne komme med kæresten på arbejde. Det blev så et par af de allerede kendte babyfutter fra Dansk Mohair.

Om det er Millas mor, der er afhængig af varme fusser eller om tøsen specifikt har bedt om dem et nr større; ja, det vides ikke ;o) Vi er nu ude i at strikke dem i 6-trådet strømpegarn for at opnå damens størrelse. Inden næste størrelse skal mor vist have lært at strikke rigtige strømper ;o) Det var en udfordring, Dina!

19 januar 2013

Mums;-)

Forretten tidligere i aften. Mums!!! Røget laks, rejer, tun, mayonnaise, lidt grøntsager og en smule brød. Min svigerinde serverede og vi spiste....alt for meget.

12 januar 2013

Årets første afsluttede strikketøj.

Af pindene er kommet denne cardigan. Og ja den er rød. Det er ikke din computer, der fejler noget. Normalt er alle mine trøje blå eller en afart af blå.... Jeg ved ikke lige hvordan det gik til men det ser da ok ud. Beklager modellen, men det kunne ikke blive bedre ;-)



Opskriften er fundet Her

06 januar 2013

Strik i året der gik.

35 ting kan jeg tælle at der blev færdige i 2012. 24 par sokker, 4 tørklæde/halsting, 2 toppe, 2 veste og 1 julekrans med tilbehør. Synes ikke jeg har strikket så meget men lidt bliver det jo til.
Opgørelse af tilgang/forbrug af garn? Glem det! Jeg har sikker købt mere end brugt/solgt ;-)

05 januar 2013

Sokkestrik 2012

Lidt sokker blev det da til sidste år. 24 par sådan ca. Troede da ikke at det var blevet til så mange par. Kun eet par var til mig selv, nogle til kæresten og en del til gaver.