08 juli 2011

Træf


I aften har jeg været til træf, og skal igen i morgen :o) I morgen er jeg desuden bagvagt for bikerne på deres rundtur i Salling. Det er ikke helt så eksotisk som det lyder, men i denne weekend holder Velocette klubben i Danmark træf lige her i nærheden. Jeg er hyret til at vaske op osv og hente dem der ikke kan fuldføre rundturen i morgen. 22 flotte gamle motorcykler og deres ejere hygger sig på samme måde som når jeg tager til Webstrik kongres. Hyggen er den samme; dog er ordene anderledes: boxermotor, olie, reserve dele og benzintilførsel. Jo vi hygger med hver vores legetøj.

04 juli 2011

Endeløse sokker

Det er ikke fordi de er større end sædvanligt eller med et indviklet mønster, men det har varet fra januar til idag at få dem færdige. Der må have været meget andet på pindene. Det bliver vist ikke i år jeg når at strikke 20 par sokker. Et nyt par er startet i en smuk rødlig farve. Klar til jul! ;o)