30 december 2007

Gode gaver.


Der blev givet store gaver og der blev givet små gaver. Fælles for dem alle var at de blev modtaget med glæde. Og givet med spændingen om det nu lige var det rigtige. Hjemmelavede gaver er ikke lette at få byttet og jeg blev heldigvis ikke bedt om at bytte nogen. Selv fik jeg kun ønskegaver. Den bedste var et
Wooly Board som kæresten havde købt hjem fra Canada. Min stakkels gamle avistrøje måtte være model. Jeg vil prøve om jeg kan få taget et billede uden trøje. Desuden var der 5 meter silke fra Vietnam, troldekugler, glas og penge + andet i mine pakker. Ikke dårligt ;o).
Vi havde en rigtig dejlig juleaften.
PS. jeg gav IKKE kæresten et strygejern; han fik Kay Bojesens lille abe.

23 december 2007

Glædelig jul til alle.




Glædelig jul til alle der stadig hænger på her.
Jeg håber vi alle får lige det vi ønsker os.


21 december 2007

Hvor blev tiden af?

Hvor blev de 3 sidste uger af? Jeg synes ikke at jeg har lavet andet end at sove og gå på arbejde. Det passer måske ikke helt, men følelsen er der. Strikketøjet er blevet forsømt og sofaen har stået næsten ubrugt. Mon ikke jeg kan rette lidt op på begge dele i weekenden. Desuden skulle jeg måske putte nålene tilbage på strikkemaskinen og se om den kan køre igen. Hold da op alt det der var inden i den. Jeg tror der kunne blive en sweater til en mellemstor hund.
Jeg lunter tilbage til strikketøjet.....

04 december 2007

Gave fra en ven...?

video

I lørdags havde jeg inviteret nogle af mine gode veninder til lidt mad og strik. Hmmm det med veninde; ja det troede jeg at Susanne var. Hvis du kigger på filmen, som ikke er i den bedste kvalitet, så forstår du måske min tvivl.

Det blev en hyggelig eftermiddag hvor vi strikkede og snakkede. Jeg blev begavet med blomster, hjemmestrikkede luffer med navn, olielampe, stearinlys, fårede glas, sjalsnål, strikkepind og en skøn kalender med forskellige fårede motiver. Tak alle sammen.