20 september 2005

Øv øv øv

Jeg ved godt, at det er mig, der er dum, men sådan er det jo bare. Eller er det mon fordi en ondsindet mellemørebetændelse(i min alder!!!) ikke er til at blive kvit, eller er det bare fordi fordi fordi....
Altså alle andre kan. Hvorfor kan jeg så ikke hitte ud af det der RRS eller Bloglines. Det kan jeg ikke. Jeg har da oprettet en profil, og det er lykkedes mig at lægge enkelte sider ind, men fandeme om det vil lykkes for mig at få jer alle med :o(. Nej nej. Nå, men så må vi jo prøve igen og igen...
Hmmm tålmodighed er ikke min stærke side, og jeg bliver noget så edderspændt, når der er noget, jeg ikke kan finde ud af.
Videre til noget mere spændende; Strikketøjet! Der er jeg mere på linje med mine evner. Creek strikket i Rowan denim er smuttet på pindene. Hold da op hvor det smitter af. Jeg ligner noget der har været med i et kemiforsøg, altså på hænderne,når jeg har strikket lidt på det. Det går ellers godt, og jeg har vist ikke lavet nogen fejl endnu. Desuden strikker jeg Kimonoblusen fra Jytte Slente, diverse sokker og babyfutter. Af pindene er gledet Karen Noes Liljekonvalsjal. Det er ikke lige mig alligevel så det er blevet til garnnøgler igen. Jeg prøver igen en anden gang.
Jeg må videre. Mit hoved er lige ved at trille af skuldrene. Jeg har en voldsom hovedpine, der bare ikke lader sig kurere mens jeg får pencillin. I behøver ikke at have ondt af mig. Det klarer jeg sagtens selv:o)

04 september 2005

Her er mit 1. forsøg med et strikket sjal.


Her ses mit 1. forsøg udi kunsten at strikke et sjal. Jeg blev totalt forelsket i mønsteret og modellen, da jeg så den første gang. Den er fra bogen Best of Knitters Magazine: Shawls and Scarves.


Det er strikket i babyalpakka indkøbt i Peru. Og selvfølgelig manglede der lige en lille sjat til slut. Min svigermor ville ikke rejse derover igen bare for at hente lidt garn til mig, så jeg måtte ud på det danske marked for at finde noget, der kunne bruges sammen med. Karen Noes silky passede perfekt i farven så det sidste hjørne blev strikket i det. Jeg er normalt ikke til sjaler, fordi jeg ikke bryder mig om at der sidder i flere lag i nakken. DET gør det her ikke pga faconen. Dejligt, det skal jeg nok få brugt en del.

Ellers strikkes der barselsgaver og sokker i garn fra mit forrige indlæg. Spændende, hvordan de kommer til at se ud. Jeg må vente og se........

01 september 2005

Se nu bare her..


Se bare lige, hvad jeg er kommet til at købe. Jeg tog til Flensborg med Angelikas turistfører over garnbutikker, og jeg fandt dem alle! Det var meget spændende at se disse butikker, og især Carlotta i Rote Strasse var jeg vild med. Hun så også lidt overrasket ud, da jeg, på dårlig tysk, fortalte, at der blev reklameret for hende i en dansk gruppe. Nu er det bare spændende at se de færdige resultater.