15 januar 2005

Måske er det bare mig.

Jeg ville så gerne sætte knapper ind i min blog, men f... om jeg kan hitte ud af det. Hmm må vist søge hjælp hos nogle af de der computernørder jeg strikker sammen med. De kan da finde ud af det og det vil jeg også kunne! På pindene sidder der som altid sokker. Og så er jeg startet på Noros Entrelac sweater. Jette A fra Webstrik hjalp mig igang. På My rock sidder der en sjælevarmer til min mor. Den ønsker hun sig til sin fødselsdag så jeg må igang med den. Der er kun 1 måned til den dag. Ellers har jeg vist ikke gang i så meget. Vintersløvsindet slår til igen. Jeg bliver lidt sløv i det når jeg ikke får lys nok. Ikke nogen let opgave om vinteren når man har natarbejde. Solariet kan gøre en lille bitte smule for det. Det er desuden godt for min soleksem når den tid kommer. Det må da snart være sommer. Nå men tiden går og pludselig er det juli igen. Og jo jeg glæder mig.